Michael Moore medbragte et opråb til det danske folk, da han besøgte Sønderborg for at give Europapremiere til filmen Sicko: Pas på jeres offentlige sundhedsvæsen

af Peter Rasmussen
- Jeg vil fortælle sandheden. Ikke bare fakta. Men den sandhed, medierne fortier.
Filmskaberen Michael Moore sænker stemmen og læner sit enorme korpus faretruende ind over det letbenede kateder, som er blevet tildelt ham af foreningen Kultur i Syd.
Folket lytter i spænding.
Den 53-årige iscenesætter og provokatør er efterhånden blevet så dygtig til at fortælle sandheden, at Times Magazine har placeret ham som en af verdens 100 mest indflydelsesrige mennesker.
Han har modtaget en Oscar for et generalangreb på den amerikanske præsidents imperialisme, og han er bombesikker på at modtage timevis af hadefulde angreb på sin person i amerikansk tv, hver gang en ny film rammer lærredet.
Der er derfor ikke noget at sige til, at de ansvarlige fra den sønderjyske kulturforening virkede en kende nervøse over at skulle præsentere den amerikanske instruktør og Europapremieren på hans omdiskuterede film, Sicko, om det syge amerikanske sundhedsvæsen.
Svedstriberne kunne anes på halsen af eventchef Jes Johansen, selv om termostaterne fra Danfoss regulerede temperaturen i pressesalen til perfektion.
Mr. Moore var efterhånden blevet godt og grundigt forsinket, som den slags verdensstjerne nu har for vane, og det er ikke hver dag, kunstnere i den vægtklasse gæster kulturhuset Alsion i Sønderborg.

Gør som cubanerne
Efter en times tid kunne eventchefen ånde lettet op. En dør i auditoriet blev åbnet og en Michael Moore iklædt sort jakkesæt og hvide gummisko luntede ind på scenen fuld af undskyldninger over sin sene ankomst.
Hvis man ikke vidste bedre, skulle man ikke tro, at denne midaldrende kluntede mand var en farlig mand for den politiske magt i USA ...
Der gik dog under et minut, inden den veltalende amerikaner havde pressen i sin hule hånd, nøjagtigt som han senere skulle få det sønderjyske publikum på talefod.
Og klassens tykke dreng kom med klar tale til sit danske publikum:
- Lad ikke de private selskaber lave profit på jeres sundhedsvæsen. Lad ikke forsikringsselskaber komme mellem jer og jeres læger, indledte instruktøren.
- Der er masser i vejen med det danske sundhedsvæsen, men jeres regering løser ikke problemerne. Tværtimod underfinansierer den sundhedsvæsnet. Få styr på jeres regering, sagde Michael Moore.
- Gør som cubanerne. De har offentlig lægehjælp til alle for 260 dollars om året, fortsatte han med et smørret grin, der fik de 70 besøgende lokalpolitikere fra Region Syddanmark til at spidse ører.
Der er ikke noget at sige til, at de hader den mand i Det Hvide Hus!
Moore var ellers ydmyg, lyttende og afslappet, og hans budskaber var ikke til at tage fejl af, når ellers de nervøse sønderjyders mikrofoner virkede.
Det gjorde de langt fra hver gang, og det skabte så hektisk aktivitet, at eventchefen helt glemte at smide Arbejderens kanonfotograf og kolleger ud af pressesalen efter de lovede fem minutters fotografering.
En veloplagt Moore lod sig hverken distrahere af fotografer eller mikrofoner.
- Jeg kommer fra en regional avis, begyndte en nervøs journalist ...
- Åh det er jeg ked af at høre, replicerede Moore og slog straks over i en afvæbnende latter, der var ved at tage pippet fra den velforberedte reporter. Han fik nu sit svar, og det gjorde vi andre også.

Danmark hjalp Bush
- En liberalisering af det danske sociale system vil betyde, at I får mere kriminalitet, mere vold og mere usikkerhed. Hæv skatten for de rige i stedet, foreslå Moore, og slog i samme åndedræt fast, at der ellers er alt for mange amerikanere, der render rundt og fortæller andre lande, hvad de skal.
Stemmen blev hævet og betoningen dyster, hver gang talen faldt på krigen i Irak og præsident Bush.
- Danmark, der er kendt for humanisme og tolerance, blev en af Bush` undskyldninger for at at gå i krig i Irak: Se, danskerne mener det samme, sagde han. I gjorde det ikke lettere for os. Hvordan er det kommet dertil, at I har sådan en regering i Danmark, spurgte Michael Moore publikum
I salen var blandt andre Enhedslistens Line Barfod og Per Clausen på plads i selskab med Ellen Trane Nørby fra Venstre der fik de en lektion om konsekvenserne af privat profit. Det var Michael Moores første offentlige tale i tre år, og der blev ikke sparet på krudtet.

Hvad er det tyksakken kan?
Og hvad er det så, han kan, denne tyksak fra forstæderne? Hvorfor brænder han igennem?
Han er først og fremmest i øjenhøjde med alle, fra arbejdere til direktører og politikere, og har derfor lige så mange fans i sovebyernes arbejderklasse som blandt de fine newyorkere.
Moore skildrer den absurde virkelighed i al dens gru, set med en almindelig amerikaners øjne og med sans for systemets åbenlyse paradokser. Sandheden, kunne man kalde det. Det er egentlig lige til, men den bliver ikke fortalt så mange andre steder. Gennem sine film udtrykker Moore fra Michigan faktisk den klareste og mest hørte systemkritik af amerikansk kapitalisme.
Sicko har derfor allerede fået tusinder af amerikanere til at danne komitéer for offentlig, gratis sundhed.
Evnen til at sætte i scene er ikke til at tage fejl af. For nylig måtte bestyreren af den førende anti-Michael Moore hjemmeside nedlægge sit hverv, fordi hans kone var syg, og familiens sundhedsforsikring dækkede ikke deres medicinregningerne ...
Moore skyndte sig at sende en check på 12.000 dollars, så konen kunne blive behandlet og angrebene mod Moore kunne fortsætte på daglig basis. Det urimelige sundhedsvæsen skulle jo nødig sætte en stoppe for ytringsfriheden.
Mod den slags happenings kommer selv en eventchef til kort!
I 2003 måtte en hundeangst Michael Moore eskorteres ud af Oscar-festen under hadefulde angreb fra publikum, scenearbejdere og skuespillere efter at have tordnet mod krigen i Irak fra scenen. I dag, fire år efter, er 70 procent af amerikanerne mod krigen, og det har Moore en andel i.

Stop jeres regering
Så han står endnu, bjergmassivet Moore, og det gør han nok også efter Sicko.
De færreste instruktører ville ellers kunne lave en film, der hylder det cubanske sundhedsvæsen på den - for USA - mest nedværdigende og flabede måde, man kan forestille sig, uden at karrieren lå i ruiner.
En sejltur fra Miami til Cuba med båden fuld af syge amerikanske 9/11-brandfolk, med den amerikanske kystvagt i hælene er et af filmens ubetalelige øjeblikke.
- Er du ikke bekymret for at filmen kan bruges som propaganda for Castro. lød et spørgsmål fra en bekymret reporter.
Michael Moore gloede et par sekunder ned på sine hvide gummisko, før han svarede:
- Det er jeg ligeglad med. Det må de gerne. Faktisk var cubanerne meget imod, at vi nærmede os Guantanamo-basen. De var bange for at vi skulle fremprovokere en episode med det amerikanske militær, afslørede Moore.
Inden han sluttede af, nåede han at råbe en hilsen og en tak op på bageste række til Arbejderens kanonfotograf, der - uvist hvordan - som vanligt havde formået at bringe sig i begivenhedernes centrum. Fotografen hilste tilbage, høflig som han er ...
Michael Moores afskedssalut var dog rettet mod os alle sammen:
- Stop jeres regering og hold de private amerikanske selskaber ude af jeres sundhedsvæsen.
Den skulle ikke være til at misforstå!

Læs anmeldelsen af Sicko

Michael Moore
53 år - Står bl.a. bag filmene Roger And me, Bowling For Columbine, Fahrenheit 9/11 og Sicko.
Har modtaget en Oscar for Bowling For Columbine og De Gyldne Palmer i Cannes for Fahrenheit 9/11.
www.michaelmoore.com

Michaels Moore om Danmark og danskerne:
* Gør tandlægebehandling gratis i Danmark. Dårlige tænder er med til at nedbryde dit helbred.
* Stop jeres regering
* Hold de private selskaber ude af det sociale system
* I 1974 besøgte jeg Danmark og så dansk fjernsyn. Det var begavet og oplysende. I dag tændte jeg for tv`et på hotellet. Hvad fanden er der sket herovre?