42 kæmpe lærreder på Danmarks største gadegalleri og 80 kreative børn fra Nørrebro
Hver dag besøger knap 20.000 mennesker Galleri Hamlet, når de kører, cykler eller går gennem Hamletsgade på Ydre Nørrebro i København. Fra i går fik får de en ny oplevelse med på vejen. Ildsjæle fra Mimersgadekvarteret på Nørrebro i København vil nemlig gøre kvarteret endnu mere fantastisk og mangfoldigt. Det er ingredienserne i udstillingen 'Nørrebro-historier', der åbnede i går med gadefest. Her optrådte Peter Mygind, mens Ali Kazim rappede. Børn og voksne i alle aldre deltog.
På den gamle mur i Hamletsgade fortæller kvarterets børn et utal af historier, store som små, fra fantasiens og fra virkelighedens verden.
-De unge har energi, og de har noget på hjertet - og det har gjort samarbejdet med dem helt fantastisk, siger Leif Schiller, dansk reklamefotografis grand old man og initiativtager til foreningen Indsigt og fremsyn, der står bag Galleri Hamlet.
Leif Schiller fortsætter:
- Det har været en oplevelse for livet for mig og alle de andre, der har arbejdet sammen med børnene. De er små stjerner, og når jeg ser på dem, tror jeg på fremtiden - og på at Nørrebro fortsat vil være det fedeste kvarter i København og det mest inspirerende sted i Danmark.
Skoleinspektør Lise Egholm fra Rådmandsgades Skole siger.
- Det at være skolebarn skal ikke bare handle om små og store tabeller og retstavning. Det skal også handle om samarbejde, fantasi og kunst - og om at få oplevelser. Det får børnene og alle os andre, når vi arbejder sammen med folk som Leif Schiller og de andre kreative ildsjæle i kvarteret. Resultatet er flot, og børnene glæder sig til at vise deres kunst for skolekammeraterne, familien og resten af Nørrebro, siger hun.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278