Prinsesse, Robin Hood, viking eller klovn for en dag. Magi og drømme kan skabe nye veje for integration, viser projekt i Københavns Nordvest kvarter

En kvinde i farvestrålende cirkusvest vinker til to små piger, der kommer gående hen over legepladsen.
- Kom hen og se med, råber hun smilende til pigerne, som efter lidt tøven slutter sig til flokken.
De sidder nu på blå træbænke foran en farvestrålende cirkusvogn, sammen med hundrede andre børn, og oplever hvordan de to klovne 'Knokkelsploff og Møller' laver fjollerier, der fremkalder grin, hvin, skræk og gys.
I dag besøger den farvestrålende cirkusvogn den bemandede legeplads på Hulgårdsplads i Københavns Nordvest kvarter. I løbet af sommeren har Cirkusvognen turneret rundt mellem kvarterets bemandede legepladser, og givet et hav af forestillinger - lige fra musikalsk mosebryg, dukketeater om vikingeguder til ståltrådscirkus og rengøringsteater.
Bag Cirkusvognens turne står det lille børnekulturhus Sokkelundlille. Børnekulturhuset er et af Danmarks eneste af slagsen og beskriver sig selv som:
'Et hus der ligger lige i krydsfeltet af integrationsproblemer og dansk villahygge på Utterslev Torv i København Nordvest'.
Det lille gule bindingsværkshus på Utterslev Torv har siden 1998 dannet rammen om en lang række eventyrlige aktiviteter for områdets børn og unge. Nu har Københavns socialudvalg imidlertid besluttet at indstille huset til lukning - på den måde vil kommunen spare en million kroner.

Oprettet af borgermøde
Maren Grosen og Conni Humeniuk er kvinderne bag Børnekulturhusets mange aktiviteter og fortæller om deres lille kulturelle åndehul ved gadekæret på Utterslev Torv.
Det var kvarterets beboere, der på et borgermøde i 1998 besluttede, at huset skulle være 'noget for børnene'.
- Ligegyldigt hvor socialt belastet man er, ønsker man altid, at det går godt for ens børn, så derfor besluttede borgermødet, at huset skulle være noget til børn. På den måde blev vi så en del af en boligsocial indsats, fortæller Maren Grosen.
Maren Grosen har arbejdet i Sokkelundlille siden huset startede. Hun er uddannet i dramaturgi, og teaterbaggrunden gjorde, at hun straks så de mange snørklede gange og sjove trapper i huset som en mulighed for at skabe noget eventyrligt for børnene.
- Vi vil gerne skabe en sammenhængskraft i kvarteret. Der er ikke mange her, som har tradition for kultur. Mange går ikke i teatret eller til en koncert. Måske synes de, at kultur er for fint eller for mærkeligt til dem. Vi ville gerne formidle kultur til dem, som ellers ikke oplever det, fortæller Maren Grosen.
Siden huset åbnede har fokus derfor været på kulturen, og specielt de mange universer fra eventyr, sagn, myter og historien har givet anledning til forestillinger og historiefortælling for børn og unge. Hvert andet år skifter huset indretning og tema.
- Vi har haft tema om Skatteøen, hvor vi byggede et stort sørøverskib. Vi har haft Sindbad til at byde indefor, et kæmpe sultan palads fra 1001 nat for kvarterets mange børn med arabisk baggrund. Vi har også haft H.C. Andersen og Robin Hood tema, fortæller Conni Humeniuk, som også har en teater baggrund som scenograf, og har arbejdet i Sokkelundlille i fem år.
Aktiviteterne er blandt andet et tilbud til kvarterets skoler og institutioner. Børnene kommer og får først fortalt en historie eller vist bordteater. Derefter kan de selv gå på opdagelse i legerummet oven på, hvor de kan klæde sig ud og lege med de mange rekvisitter, som er lavet for at skabe den helt rigtige stemning fra historien.
- Vi får et enormt intimt og tæt samspil med børnene, og det er ofte med til at udvikle deres sprog at få fortalt historie på denne måde. Vi indbyder altid børnene til selv at bryde ind. På den måde får vi nogle gange næsten terapeutiske forløb. For eksempel fortalte jeg engang historie om en, der var død. Et barn brød ind og fortalte, at hun også kendte en, der var død og så fik vi en god snak om døden, fortæller Maren Grosen. Hun understreger desuden, at fordelen for hende og Conni Humeniuk er, at de ikke er lærere.
- Det er ikke vigtigt at lære dem noget bestemt. Vores fokus er magisk, børnene kommer ned i en mørkelagt sal, hvor lyset er på os. Her giver vi dem drømme - præsenterer dem for det at turde drømme, fortæller Maren Grosen.

Wienerbrød og ingen dyner
Sokkelundlille ligger midt mellem kæmpe villaer og socialt boligbyggeri. De to engagerede kvinder lægger ikke skjul på, at meget af deres arbejde også er socialt arbejde.
- Jeg har lært meget om socialt arbejde. Man kan ikke kun tænke sit arbejde som kulturformidling, man er nødt til at tage stilling til meget andet, hvis man arbejder i Nordvest. Man kan ikke bare lukke døren, siger Conni Humeniuk. Også Maren Grosen oplever arbejdet som meget mere end kultur for børn.
- Nogen gange oplever jeg, at børn hænger fast i mit ben, når de skal hjem. De har følt sig elsket i to timer. De har været stjerne for en aften - været alene uden 400 søskende. Når jeg så kigger ned er det ofte den med de dårligste tænder. Vi oplever børn her, som har wienerbrød med på madpakken, som ikke har en dyne, ikke har en cykel eller som kommer i skole i nattøj, fortæller Maren Grosen.
Mange af områdets børn har svære vilkår og sociale problemer i familien. Det betyder blandt andet, at når Sokkelundlille har teaterforestillinger sætter de aldersgrænsen et år op.
- Børn her er erfaringsmæssigt et år bagud, men samtidig kan forestillinger, som normalt er til 12 år, her sagtens gå til 13-årige, fordi de simpelthen er sultne på oplevelser, fortæller de to teaterkvinder.
Connie Humeniuk fortæller om, hvordan huset blev kontaktet af nogle teaterfolk, som gerne ville lave en forestilling, hvor børn skulle fortælle om deres fremtidsdrømme.
- Vi ville gerne prøve at finde nogle børn til forestillingen, men måtte også fortælle dem, at her ude vil børnenes drømme være: 'Jeg vil gerne have en cola eller et par nye sandaler', fortæller Conni Humeniuk.

Ritt skulle ha`smæk
At kommunen nu har valgt at indstille Sokkelundlille til lukning vil ifølge både Maren Grosen og Conni Humeniuk være et stort tab for Nordvest.
De er begge enige om, at kommunen burde turde træde et skridt op og få et helhedssyn på det sociale arbejde og mener, at hvis man lukker steder som deres, vil det i sidste end bliver dyrere for kommunen.
- Kommunen tænker ikke langsigtet eller bredt. Vi er besværlige, fordi vi blander kulturelt arbejde med socialt arbejde. Det hele handler om, at det skal kunne betale sig og man skal være en god økonomisk case, lyder det fra Conni Humeniuk.
Vreden når nye højder, da talen falder på Ritt Bjerregårds nye kontor til 800.000 kr. Besparelsen for at lukke Sokkelundlille er en million kroner.
- Vi koster det samme som et overborgmesterkontor. Hun skulle have smæk og måske bare undvære en Børge Mogensen stol. Det går altid ud over fattigrøvene og de svage grupper. Vi har 400 børn her i solskin som ser teater - hvordan få man formidlet det til borgmesteren, spørger Conni Humeniuk og Maren Grosen.

Kultur som integration
- Vi er et forholdsvis rigt samfund, men vi skal ikke være tilfredse med bare at overleve - det er jo ikke som i Dafur. Vi er nødt til at præsentere de unge for det mulige - også i det umulige, siger Maren Grosen.
Kultur er ifølge de to det, der kitter samfundet sammen, skaber forståelse, dialog og formidler en evne til forandring - noget som lige præcis børn i Nordvest har så meget brug for.
Også Kriminalpræventivt Råd ser formidlingen af kultur som et led i forebyggelse af kriminalitet og støtter derfor huset. Rådet skriver i sin begrundelsen for støtte, at:
'Vi vurderer, at rollespil styrker børns indlæring ved at stimulere deres motoriske, sociale, sproglige, intellektuelle og følelsesmæssige færdigheder. Samlet set er det rådets erfaring at dette har en klar kriminalpræventiv virkning'
- Faktisk viser det sig, at kun en procent af livstidsfanger har fået fortalt historier eller har gået i teatret, siger Conni Humeniuk.
Den seje kamp op ad bakke mod kommunens lukningsplaner, dårlig økonomi og sociale problemer får dog ikke de to ildsjæle til at stoppe eventyret og dræbe magien.
- Vi vil give børnene en stemme. Hvis man bliver her ude, er det også fordi man holder af børnene, siger Maren Grosen.
Indtil kommunen træffer den endelig beslutning fortsætter cirkusvognens turné, rollespillet, historiefortællingen og legen.
- Vi kan ikke fortælle børnene her, at vi lukker. Halvdelen af dem, der kommer her, går på Frederiksundsvejens Skole, som kommunen jo også lige har valgt at lukke, slutter Maren Grosen.