Inspirationen til stomp kommer fra de ting i livet, der ikke regnes for noget særligt. Denne søndag eftermiddag i Aarhus Musikhus synes mandag morgen langt væk

af Karin Busk
Koste, tændstikæsker, køkkenvaske. Tag hvad du har ved hånden og tilsæt masser af rytmer og humor og formidabel timing. Sådan er forestillingen STOMP.
Bagmændene Luke Cresswell og Steve McNicholas har brugt mange år på at arbejde med stomp og lave forestillinger. Det startede i Brighton i England i 1981 og nu turnerer de verden over, hvis de da ikke er i gang med at producere reklamer for Heiniken Lager øl.
I denne forestilling er det dog ikke øllet der fylder, men rytmerne. Otte totalt rytmiske mænd og kvinder suser rundt på scenen og spiller på alt fra svuppere til sugerøret i låget på et engangsbæger. Man bliver helt suget ind i rytmerne.
Denne søndag eftermiddag i Aarhus Musikhus synes mandag morgen langt væk.
Da vi for få minutter siden gik ind i den store sal i Aarhus Musikhus, var den inddelt i scene og publikumsrækker, men nu er det som om scenekanten flytter sig hele tiden.
Det ene øjeblik er det dem på scenen der spiller, og i næste øjeblik er det os i salen der bliver sat til at klappe og knipse rytmerne. Først nogle enkle klap, og vi tænker: 'Ih, hvor vi ka`. Neih, hvor det kører!'
Hurtigt skifter den unge fyr til en ny rytme.'Årh, om vi bare ku`. Det er godt nok svært. De må have øvet sig meget. Respekt!'
Respekten kommer fra et veloplagt publikum i alle aldersgrupper. Fra bedsteforældre, unge fyre og tøser til en lille gut med sut. De mindste børn sætter i den grad deres præg på forestillingen. Især da en lille fyr afslutter en professionelt fremført rytme med sit eget voluminøse hik. Total timing! Hvilket også bliver bemærket af musikeren, der smiler skævt.
Humoren er ikke til at tage fejl af. Fire mænd spiller på køkkenvaske af metal. Til slut trækker de bundpropperne ud af vaskene og det hele ligner mænd, der står og tisser gevaldigt! Scenen er nu plaskvåd, men det er der råd for. Næste indslag spilles med svuppere. Og sådan glider vi elegant fra den ene scene til den anden.

Det ubetydelige
Stomp er først og fremmest rytmer, dernæst bevægelse. Der er ingen snak eller handling. Musikken 'spilles' på dagligdags ting, som olietønder og svuppere eller koste? Om det er dagligdags, kommer nu nok an på, hvor man har sin daglige gang. Som rengøringskone på toiletter, eller som en der flytter olietønder på havnen? Inspirationen kommer fra de ting i livet, der ikke regnes for noget særligt. De mennesker der ikke regnes for noget særligt. Det kunne der med fordel bygges videre på.

STOMP. Af Luke Cresswell og Steve McNicholas. Aarhus Musikhus søndag. www.stomponline.com