09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Livserfaren Grip med hjertet på rette sted

Livserfaren Grip med hjertet på rette sted

Onsdag, 12. september, 2007, 00:00:00

Erik Grip er en folkesanger med hjertet på rette sted. Lad os slippe af med regeringen, sagde han under koncert på Fyn

af Jan Andersen
Erik Grip er på vej rundt med sin 60 års-fødselsdags-koncert. I sidste uge var han og keyboardspilleren Henrik Gunde i Årup på Fyn.
Det blev en rigtig storyteller-koncert. Gode gamle numre, fra startnummeret 'Velkommen i den grønne lund' over 'Små hjul', 'Åbent landskab' til Peter Abrahamsens 'Rose'. Alle krydret med anekdoter fra 40 års turneliv på de danske spillesteder.
Der blev knyttet kommentarer til mangt og meget. Lige fra den første optræden i 1963, til glæden ved Pete Seegers 'We shall overcome' og Martin Luther Kings tale ved den store march, kendt for citatet 'I have a dream'.
Erik Grips kommentar var 'og vi er mange, der stadig har den drøm, hvor vi kan gå sammen uanset farve, religion og livsform.. Det handlede om alt andet end at slå hinanden ihjel. Vi er desværre ikke nået til det niveau endnu i det menneskelige stade. Men det kommer vel en dag! når vi får en ny regering!'
Sidstnævnte bemærkning fik selvfølgelig stor applaus fra salen.
Det er en livserfaren mand, Grip. Still going strong - en folkesanger med hjertet på rette sted. Og med en stak gode danske og amerikanske viser, blandt andet de amerikanske Seeger og Dylan.
Grip turnerer som skrevet Danmark rundt for tiden. Tag ind og hør ham, når han kommer til din by. For mig blev det en af årets bedste koncerter.

Erik Grip. Fredag. Årup. www.grip.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. sep. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur