Den unge historiker Rory Stewart trodsede den afghanske efterretningstjenestes advarsel om en hurtig død, og krydsede landet til fods

af Katrine-Marie Burmeister
'Du er den første turist i Afghanistan. Det er midvinter: der ligger tre meter sne i bjergpassene, der er ulve og der er krig. Du kommer til at dø, det kan jeg godt garantere dig. Vil du gerne dø?'
Denne besked fik Rory Stewart af den afghanske sikkerhedstjeneste, da han ønskede at vandre fra Herat i vest til Kabul i nord. Det var kun få uger efter taleban-styrets fald, og landet var langt fra sikkert.
Rory Stewart var en ung historiker, der ønskede at følge i fodsporene af Babur, kejseren af Magdhul-Indien for tusind år siden.
Han var begyndt på vandringen flere år før - med start i Tyrkiet og slutning i Nepal. Men under Taleban blev han nægtet adgang til Afghanistan. Da taleban-styret blev væltet, sansede han nyt håb for den del af turen, og vendte tilbage og søgte om tilladelse under den nye regering. En tilladelse, der kun modvilligt blev givet.

Det virkelige Afghanistan
Den baggrundsviden, Rory Stewart havde om Afghanistan viste sig at være mangelfuld.
Han vidste en del om landets historie, men landet har bevæget sig langt siden da. Og end ikke regeringen kender landet.
I Herat søgte han informationer om ruten, han ønskede at tage, og fik korrekt at vide, at han skulle gennem fire forskellige områder, beboet af fire forskellige folkeslag.
Men de oplysninger, han fik om disse folkeslag, viste sig at være rene fordomme. Han måtte selv danne sig et indtryk af dem på sin tur, og han skriver fyldestgørende om deres liv, deres tro og deres dagligdag.

Et land af kontraster
Dét Afghanistan, Rory Stewart beskriver, er på én gang en mineret og hungersnødshærget ørken, men også en bemærkelsesværdig kulturel cocktail med oaser af håb midt i intetheden.
Og selvom mange af de folk, han mødte på vejen, var urolige for, hvem han var, så huskede langt de fleste deres gæstfrihed og bød ham indenfor til kost og nattelogi.
Og trods minerne, der lå rundt om i det landskab, han passerede, så slap han uskadt gennem det og fuldførte sin vandring.
Han fortæller i en jordnær tone om sine oplevelser, og profilerer både folk, landskab og dagligdag undervejs.
Det er en bemærkelsesværdig skildring der smager af en blanding af krigskorrespondance og rejsebog.

'Stederne Imellem.' Rory Stewart.Husets Forlag.