Den franske film ¤¤Min Onkel¤¤ fra 1958 byder på slet skjult kritik af det moderne, kapitalistiske samfundsvanvid. Men begravet under et lag humor

af Tobias Corell
Jacques Tati er bedst kendt som en perfektionistisk instruktør og filmen 'Min Onkel' er hans første farvefilm, og nok også hans bedst kendte.
Det er derfor med god grund biografen Vester Vov Vov på Vesterbro, København og Øst for Paradis i Århus har valgt at vise den næsten 50 år gamle film.
'I Min Onkel' følger man Monsieur Hulot der, som altid, er spillet af instruktøren selv.
Hulot tilbringer sine dage med at spadsere rundt, ryge på sin pibe, nyde fuglesangen og hilse på folk på gaden, uden rigtig at have noget konstruktivt at tage sig til.
Men en dag inviterer Hulots søster ham til middag i hende og svogerens supermoderne palæ. I håb om at skaffe ham et arbejde på svogerens fabrik.
Hulot har besvær med at omgås de komplet unødvendige elektroniske og mekaniske installationer i søsterens hus, og har også problemer med at følge med på fabrikken.
I stedet identificerer han sig mere med sin nevø. Sammen laver de diverse narrestreger og leger sammen på gammeldags facon. Uden nymoderne redskaber.

Moderne vanvid
Filmen starter med et par sekunders billeder af en byggeplads, hvor man er i gang med at bygge noget stort - en kommentar til Frankrigs tiltagende modernitetsvanvid efter Anden Verdenskrig.
Resten af filmen byder også på en samfundskritik, begravet under filmens egen humor. Den beskriver, hvordan overklassen er besat af at bruge penge på unødvendige nyteknologiske genstande.
Udover det, er 'Min Onkel' forud for sin tid. Blandt andet er der en scene med en automatisk garagedør, der ender med at volde store problemer.
'Min Onkel' er en klassisk komedie, men det er ikke en film, der får publikum til at skrige eller græde af grin. Den er fyldt med små subtile finurligheder, der får publikum til at trække på smilebåndet - og dét næsten uafbrudt i løbet af filmen.
Dét gør den ekstremt charmerende. Desværre gør det også at filmen føles meget lang, da der næsten ikke er variation i den måde, humoren leveres på. Desuden er 117 minutter også lang tid for en film uden nogle reelle dialoger.
Det herlige hovedtema i filmens underlægningsmusik (som den danske TV-serie Klovn har stjålet) redder delvist de lidt langtrukne sekvenser, hvor der filmes gadehunde og bygninger.

'Min Onkel'.Instruktion: Jacques Tati. Musik: Franck Barcellini. Frankrig/Italien. 1958. Spiller i Vester Vov Vov og Øst for Paradis. Har haft repremiere.