04 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dansk filmfestival: Israel skal høres

Dansk filmfestival: Israel skal høres

Fredag, 28. september, 2007, 00:00:00

Copenhagen Film Festival samarbejder med Israels ambassadør. Boykot Israel protesterer

af Anders Fenger
Israel skal ikke udsættes for kultur-boykot. Det kan ikke sammenlignes med boykotten af apartheid-Sydafrika for 20 år siden. Og det er i orden, at Israels ambassadør i Danmark er medvært ved Copenhagen Filmfestival-arrangementer. Trods protester fra venner af Palæstina i Danmark.
Dét mener Janne Giese, festivaldirektør for den aktuelle Copenhagen Film Festival.
Hun har ikke noget til overs for aktivisterne fra 'Riv Muren Ned-komiteen', der tirsdag aften spærrede Park Bio i København med en symbolsk israelsk mur af pap. Indenfor kunne den israelske ambassadør imidlertid byde på drinks til biografpublikummet. Copenhagen Filmfestival har nemlig valgt at samarbejde med ham om festivalens lande-tema 'Made in Israel'.
- Nej, nej. Der er stor forskel på, hvad der skete i Sydafrika og så Israel i dag. Jeg bryder mig ikke om sammenligningen. Selvfølgelig skal man ikke boykotte Israel. Heller ikke film, siger Janne Giese, og tilføjer, at hun slet ikke bryder sig om, at nogle påstår, at Israels fremfærd i besatte områder er at sammenligne med nazisternes.
Copenhagen Filmfestival har blandt andet vist Nadav Schirmans israelske film The Champagne Spy, som er vist i Cinemateket.
Janne Giese tror ikke på kendsgerningen, at hele det palæstinensiske civilsamfund, inklusiv dets filmfolk, opfordrer til boykot.
Hun afviser også, at det er upassende, at festivalen samarbejder med ambassadøren, der er repræsentant for staten Israel - en besættelsesmagt.
- Vi har også samarbejdet med Tyrkiets og Frankrigs ambassadører tidligere. Er der noget galt i det, spørger hun.
Irene Clausen fra Boykot Israel-kampagnen i Danmark var med til at protestere tirsdag aften mod Park Bio, hvis direktør, i følge hende, optrådte agressivt, fortæller.
- Selve det faktum at den israelske ambassade tager værtskabet ved de to film i Park Bio og inviterer gæsterne på drinks, er jo et signal om, at den israelske stat ser filmene som eget produkt, altså den israelske stats ære, siger hun, og tilføjer, at når Israel er en besættelsesmagt skal landet boykottes, også kulturelt ligesom som Sydafrika blev det.

Det palæstinensiske civilsamfunds opfordring til boykot af Israel læses her: www.danpal.dk/index.php?doc=1967 samt www.danpal.dk/index.php?doc=1917

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. sep. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur