På Nørrebros Teater må Hedwig gå i forsvar mod omverdenen og drømme sig væk i glimmer, glam-rock, pompøsitet, kvindelig super-følsomhed og ensualitet

af John Bruun og Nick Bruun **foto**
'Hedwig and the angry inch' er en rock-musical, eller teater-koncert, som er den dansk-udviklede titel for genren.
Det er historien om DDR-drengen, der med en enlig mor og en forsvundet amerikansk soldater-far, drømmer sig væk fra den nutid, han lever i med musik og dagdrømmerier i DDR.
En unuanceret historie om tiden under jerntæppet. Men historiens fokus er et andet sted.
Vi ser en mand - skuespilleren Anders W. Bertelsen - der på fornemmeste vis, indlevet og modigt folder billedet ud af den næsten-kønsskiftede lille dreng. Den lille dreng er blevet til kvinde-mennesket Hedwig - med et par centimeters meget vred energi mellem benene.
Skuespillet centrerer sig udelukkende om Anders W. Bertelsen. Han viser os attituderne, som virker umiddelbart overdrevne, over-krukkede. Alt for meget.
Men sådan er de hos kvinder(!) som Hedwig. Hvorfor? Fordi sjælen er forslået over enhver forstand, og det valg, der er taget af drengen Hansel/kvinden Hedwig, er så svært, men samtidig opfylder det så meget hos drengen/kvinden. Derfor må Hedwig gå i forsvar mod omverdenen og drømme sig væk i glimmer, glam-rock, pompøsitet, kvindelig super-følsomhed og sensualitet.
Og denne dobbelthed viser Anders W. Bertelsen forbilledligt på scenen på Nørrebros Teater. Det sårede, skadede, anderledes barn, der vælger den offensive, overforskruede, helt-ude-til-kanten-Hedwig-figur for at overleve.
En rock-orkester-scenografi danner rammen om fortællingen. Indimellem klippes der ind til Hedwig`s livshistorie: trailerparken i Juncktion-city i Kansas; glimt og klip fra livet og fortiden.
Når orkestret skal deltage i skuespilleriet, falder stykkets energi kraftigt. Her er Anders W. Bertelsen alene om den dramatiske tyngde.
Til gengæld synger han sig varm og bliver mere forrygende gennem stykket. En overraskende og imponerende præstation af en modig og ydmyg skuespiller. Det direkte spil til publikum, er fint balanceret i Bertelsens fortolkning.
Valget af stykket, det ny Nørrebro Teaters første, vidner om afprøvnings-lyst og mod, men er også umiddelbart svært at placere i lokal-teatrets omgivelser og aktuelle kampe.
Premiere-aftenen udviste et sædvanligt opbud af kendisser. Bz`ere, indvandrere og gamle nørrebroere var der umiddelbart ikke mange af.
De kommer måske. Det vil tiden vise. For som Spang og Wagner siger: For at nå globalt, skal man være forankret lokalt - så også derfor må man håbe, at emner og repertoire kommer til at ramme godt og overraskende, så teatret bliver så folkeligt, som det er det dejligt umage direktørpars erklærede mål.

Hedwig and the Angry inch. Af John Cameron Mitchell. Musik: Stephen Trask. Instruktion: Mikala Bjarnov Lage. Scenografi og kostumer: Maja Ravn. Medvirkende: Anders W. Berthelsen, Anne Vester Højer, Mads Langer og orkester. Nørrebros Teater til 17. november.