04 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Vores vand, varme og lys

Vores vand, varme og lys

Fredag, 05. oktober, 2007, 00:00:00

Det er ganske interessant. Også for i50 år siden var der overvejelser om, hvorvidt forsyningsnettet skulle være offentlig eller privat ejet i hovedstaden

af Hanne Rosenvold
Der er rent vand i hanen. Lyset tænder, når vi trykker på kontakten. Der er varme i huse og lejligheder og vores ekskrementer forsvinder, når vi trækker i 'knoppen'.
Til daglig tænker de fleste af os nok ikke nærmere over det, men spørg mennesker i mange andre dele af verden og du får at vide, at du er heldig at bo i et land, hvor den slags nærmest er en selvfølge.
Men det er selvfølgelig ikke lige ud af landevejen at forsyne en millionby med rent vand, strøm og varme, samt sørge for at bortskaffe latrin fra den samme million mennesker.
Historien herom kan læses i en nyudgivelse med titlen 'Storbystrømme: Københavnernes vand, varme, lys og latrin gennem 150 år'.
Det er ganske interessant læsning. Vi hører om overvejelserne om, hvorvidt forsyningsnettet skulle være offentlig eller privat ejet - jo, det diskuterede man også for 150 år siden. Vi hører om, hvordan Københavns kloakering trak ud, fordi grundejerne modsatte sig.
Undervejs hører vi også om forholdene for de arbejdere, der gennem årene har sikret københavnerne vand, varme og strøm.
Bogen er udgivet af Københavns Bymuseum og flot illustreret. Den suppleres af udstillingen 'Storbystrømme' på selvsamme museum.

Storbystrømme. Udgivet af Københavns Bymuseum. 120 kr. www.bymuseum.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. okt. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur