04 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Che bliver købt - er idealet solgt?

Che bliver købt - er idealet solgt?

Lørdag, 06. oktober, 2007, 00:00:00

Che Guevara er blevet en vare på det kapitalistiske marked

Man skal ikke lede længe på internettet for at blive klar over, at Che Guevara i dag er blevet et 'brand', som indtjener millioner af kroner hvert år.
Søges der på internettet i søgemaskinen 'Google' med ordene, 'Che Guevara clothes'(tøj), ses faren for udvandingen af symbolet Che Guevara tydeligt.
Massevis af butikker på internettet, sælger alle former for forbrugsvarer med Che Guevara. Alt fra babytøj til bæltespænder, kan købes med Che Guevaras ansigt på.
De fleste af butikkerne har ingen form for revolutionært perspektiv. Derimod handler det om simpel profit fra modebranchens og tøjindustriens side.
Dyrkelsen af Che Guevara har sågar været en medvirkende årsag til, at de canadiske filosoffer Andrew Potter og Joseph Heath har skrevet bogen 'Rebel - Modkultur som globalt brand'.
Bogens pointe er, at modkulturen, som er rettet mod den kapitalistiske samfundsmodel, ikke er en trussel mod samfundsmodellen.
Modkulturen har ifølge de to forfattere udspillet sin rolle, fordi den er blevet opslugt af kapitalismens logik, hvilket blandt andet illustreres gennem kommercialiseringen af Che Guevara.
Arbejderen tog det kommercielle aspekt op med Che Guevaras søn, Camilo Guevara March, da han var i Aalborg, i forbindelse med en udstilling af hans fars fotografier, i efteråret 2005:
'Det er tveægget sværd. Der er nogle der tjener penge på ham, og det er forkert. Og de snobber, der går med hans billede fordi de synes det er pænt eller smart, men ikke kender ham... En trøje med Ché er ligegyldig, hvis den der bærer den ikke ved hvem han var. Hvem har er! Han bliver forsøgt udvandet gjort lyserød og blød, af dem der frygter hans kraft som symbol på kampen mod undertrykkelse. For overalt i verden er der stor nysgerrighed efter at kende Ché - og en trøje med hans billede kan også vække folk', forklarede Camilo Guevara dengang til Arbejderen.
Denne opfattelse deles af Helene Caprani fra Kommunistisk Parti.
- Det dårlige er selvfølgelig, at symbolet Che Guevara bliver udvandet. Det gode ved kommercialiseringen er, at flere mennesker kommer i kontakt med hans symbol, og på den måde måske også stifter bekendtskab med hans liv og idéer,
Patchanka og Alexander Nicolas Truelsen er ligeledes godt klar over, at Che Guevara også er blevet en vare på det kapitalistiske marked.
- At Che er blevet underlagt markedet og dets interesser siger noget om kapitalismen, ikke om Che, mener Alexander.
På trods af at det kommercielle er kommet ind i billedet, siger Alexander.
- Det er vigtigt at huske på, hvad Che i så mange år har betydet for frihedskampe i hele verden, og vil gøre det fremover. Det vægter vi højere end det faktum, at du via internettet kan bestille Che-underbukser og Che-kondomer.
Alexander betoner det vigtige i at holde fokus på det politiske aspekt i Che Guevaras virke.
- Ikon-dyrkelsen skal ikke fjerne fokus fra det politiske indhold. Det kan godt ske. Et eksempel var engang, hvor en ung knægt, troede det var forsangeren fra bandet 'Rage Against the Machine', der var på min t-shirt siger Alexander smågrinende.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. okt. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur