Desværre er Copenhagen International Film Festival blevet en navle-beskuende filmfestival for et lille mindretal i det københavnske filmmiljø

af Steen Flemming Jørgensen
Det var så den Copenhagen International Film Festival.
Det er som om, der manglede noget.
Måske lidt flere kendte ansigter. Det er jo dem, der får publikum til at komme til en film-festival. Ideen med nationale dage? Tja, efter tilstrømningen må man konstatere - ikke den store gevinst.
Måske et fast tema, for eksempel 'minoriteterne i Europa', 'den socialrealistiske film', 'de almindelige mennesker' for eksempel.
Men denne gang havde Copenhagen International Film Festival ikke valgt dette. Der var heller ikke mange danske film. Er dansk film ved at mangle ideer? Eller hvad sker der i dansk film her og nu?
Når det hele ses lidt fra en publikumsvinkel, så er der nogle ting som springer i øjnene.
I den store EU-sammenhæng blev festival-sproget engelsk, selvom det hele foregik i Danmark. Som vi her på avisen tidligere har fremhævet, er det en utrolig nedsættende holdning at indtage - især i disse tider, hvor de nationale sprog fremhæves.
Man må også hæfte sig ved den lidt højtravende indstilling til de smalle film. Hvem har valgt disse? Her må festivalens direktør Janne Giese stå for skud. Hvor var hun for øvrigt i hele perioden? Jo, hun lod sig fremvise ved åbningen og afslutningen som en anden kloning mellem Karen Blixen og Susanne Brøgger. Parat til fotografering. Ligeledes hendes totale afvisning af, at der skulle være et problem med at afholde etnisk aften for Israel. Der er jo en boykot mod Israel!
Mon ikke Copenhagen International Film Festival skulle ses sig om efter en anden direktør?
Men det skal dog siges, at der var en meget fin service fra pressechef Astrid Thoudal Clausens side. (altid parat med alle de forskellige oplysninger, info om aflysninger osv. der nu tilflyder i en hektisk periode.)
Det var også godt, at den islandske film 'Børn' vandt. Det var fint, at vi fik nogle anderledes film at se. Copenhagen International Film Festival er blevet en navle beskuende film-festival for et lille mindretal i det københavnske filmmiljø.
Festivalens selvskabte problemer er ikke rimeligt i tider, hvor film er ved at blive et must for mange mennesker. Se bare ,hvor folk går ind og ser danske film. Publikum er der og publikum ønsker at se film i biografen. Derfor er det ikke korrekt, at Den Internationale Copenhagen Film Festival alene skal være til for inderkredsen. Hvis festivalen ikke fik tilskud, var den død og borte.
Se så at komme op på mærkerne og få filmfestivalen til at være en festival for alle mennesker...