Lørdag den 6. oktober vil unge besætte et hus på grænsen mellem Nordvest, Vanløse og Frederiksberg og gøre det til ungdomshus. Uden at vide det har de valgt en adresse, der har historiske rødder i det tidligere ungdomshus på Jagtvej 69
af Bolette Frydendahl Larsen
Torsdag i sidste uge dansede den ugentlige demonstration for ungdomshuset sig gennem et villakvarter i udkanten af København. Højlydte slagord og trut fra et hornorkester brusede gennem luften. I eftermiddag vil unge stemmer igen fylde kvarteret med ordene 'Vi har ventet længe, nu ta`r vi Grøndalsvænge'.
Den 74-årige Elisabeth Grønborg bor i Grøndalsvænge og hørte larmen fra demonstrationen sidste torsdag: 'Jeg troede det var nogle her fra kvarteret', Elisabeth peger ud af vinduet mod nabohusene, 'De spiller tit hele natten'. Dernæst ser hun over på huset på Grøndalsvænge Allé 13, som unge fra ungdomshusbevægelsen vil besætte den 6. oktober. 'Der er mange unge i kvarteret, der godt kunne bruge et ungdomshus'.
Splittelse i kvarteret
De unges planer om at indtage en tidligere vandværksgrund på Grøndalsvænge Allé er blevet det store diskussionsemne i kvarteret. En konservativ politiker har startet en underskriftindsamling imod et ungdomshus i området. Elisabeth har ikke skrevet under. 'De unge mangler et sted at være og at holde fester,' nikker hun. 'De skulle spørge dem i stedet.' Men mange i kvarteret er nervøse, mener Elisabeth. 'Medierne har gjort dem bange for ballade,' tilføjer hun.
Ja til ungdomshus
På et borgermøde for et par uger siden, hvor beboerne mødtes for at diskutere muligheden for et ungdomshus i området var Elisabeth en af de første til at tage ordet. Hun har tidligere samlet underskrifter ind imod kommunens planer om at bygge et fjernvarmeværk på grunden og støttet, at der kom en daginstitution. 'Jeg synes det vil være fint, hvis vi nu også får et ungdomshus', var hendes ord den dag. Hvis det sker, vil historien slå en pudsig sløjfe, for Grøndalsvænges historie er i forvejen forbundet med det gamle hus på Jagtvej 69.
Gode arbejderboliger
Elisabeth kender kvarterets historie. Bolignøden i 50`erne betød, at hun og hendes mand måtte leje sig ind på førstesalen hos hendes mands farmor i en lille villa i Grøndalsvænge. Farmorens familie havde indtil 1915 boet i en mørk baggårdslejlighed på Vesterbro. Som så mange andre arbejdere savnede familien lys og luft og ikke mindst en have med mulighed for at dyrke grøntsager, der ikke kostede andet end jord under neglene. I 1911 stiftede familien sammen med flere hundrede mennesker 'Haveboligforeningen Grøndalsvænge'. Det er her linket mellem Grøndalsvænge og det tidligere ungdomshus på Jagtvej 69 skal findes.
'Kvarteret blev faktisk født ved en stiftende generalforsamling på Jagtvej 69, dengang det var Folkets Hus', fortæller Elisabeth. Dengang var Grøndalsvænge et socialt projekt, der skaffede arbejdere en billig havebolig, de kunne bo i hele året. I dag er det et almindeligt villakvarter, men det betyder ikke, at kvarteret ikke kan være med til at løse en opgave for Københavns udvikling, mener Elisabeth. Den tidligere børnehavepædagog synes, at det vil være på sin plads, hvis Grøndalsvænge Alle 13 bliver Ungdomshus.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278

















