Det er ikke mindst modpolerne, der gør kunstnergruppen ¤¤Mult¤¤ levende og sammen-hængende. Her sættes det nære op mod det fantastiske

af Finn Hermann
Allerede i titlerne understreger Grethe Tranberg sine billeders kultiske indhold: 'Månevandring', 'Blå elefant', 'Indvielse'.
Hendes glødende univers er en paradisisk jungle: Blomster, bygningsfragmenter, vægtløse menneskeskikkelser, nogle med vinger (men det er ikke engle, bedyrer kunstneren).
Billedfladen er overbroderet; det minder om dét fænomen, man i gotisk kirkeudsmykning kalder horror vacui (angsten for det tomme rum), parret med surrealistisk automat-'skrift'.
Jeff Ibbos interieurs er anderledes enkle og stort anlagte. Her er hverken handling, myter eller drømmeverden. Motiverne er mandlige og kvindelige modeller i ro, møbler, nøgne rum, flader mod flader. Nogle skikkelser står som streger i rummet, andre breder sig som fyldige, men dog stramme kroppe.
En fallisk rød søjle lyser op som ophængningens centrale figur. Det handler om erotik.
Der er både stramhed og mystik i Sven Okkels kubistiske triptykon (trefløjet altertavle). Adam og Eva, uden slange, Abraham rede til at ofre Isak og Moses med de tolv tavler.
Ian Kiowskis dynamiske menneskeskikkelser er til gengæld fanget i et voldeligt drama, hvor mennesker kommunikerer, spærres inde og pines. Desværre har Kiowski fået den idé, at stille en taleboble til rådighed for beskueren i. Det er svært at se formålet.
Udramatiske, men fulde af humor, fremtræder Poul Frederiksens fredelige pop-art manipulationer. Terrasso-mønster med revner, terrasso med bananer, terrasso formet som bananer!..

Nostalgier
Carsten Rütting Schweiz har ladet sig inspirere af pop-art -kunstneren Robert Rauschenberg. Samspillet mellem abstrakt og figurativt fungerer fint i hans små 'nostalgier' - filmverdenens romantiske ikoner, Greta Garbo, Marlon Brando, James Dean, komponeret sammen med lysende rytmiske, farvede abstrakte tegn.
I Solveig Moas næsten gennemsigtige billeder toner drømmeagtige piger og kantede soldater frem i en sær atmosfære af sarthed og vold. Også her sættes abstrakt og figurativt sammen.

Små monumenter
Aage Leif Nielsens skulpturer handler om arkitektur. Men arkitektur, der fortæller.
I år udstiller han tre små kompakte tårne, et Babelstårn - måske en parafrase over russeren Tatlins skitse til Monument for Kommunistisk Internationale 1926? Et tårn, der synes hentet ud af Palle Nielsens billedunivers. Og en knap så vellykket parafrase over '9,11'.
Barbara Rütting Schweiz slår en alvorlig formanende tone an med sine små symbolladede jernskulpturer. Bemærk de påsatte, bittesmå grønlændere, som måske er skulpturernes egentlige motiv.
I øvrigt udstiller Malone Dietrich, Lasse Mortensen, Peter Omann, Eskil Hauhrog og Roald Tellnes.
En gruppeudstilling er stærkest, når kunstnerne distancerer sig fra hinanden - uden at sætte den kollektive identitet over styr. Sådan fungerer 'Mult 2007.'

MULT 2007 i Helligåndshuset. København. Dagligt 12-18. Sidste dag 14.oktober.