På rundtur med industri-sabotøren Per Mortensen, 84, der genoplever tre af de aktioner mod fabrikker i Københavnsområdet, han var med til at sprænge i luften mellem 1943-45

af Anders Fenger og Thomas Warburg
- Det var kraftedeme heldigt, jeg lige når at træde ind ind under dørkarmen, for sekunder efter knalder forsprængningen ved porten til Allways lige overfor i Boyesgade og tusinder af glassplinter fra ruderne i hele gaden vælter ned foran mig.
Tidligere sabotør Per Mortensen, 84, står i selvsamme dør nummer 7 i Brorsonsgade og er allerede slået over i nutid, selvom det er 62 år siden, han bevæbnet med maskinpistol var med til at sprænge radiofabrikken Allways på Vesterbro i København 40 meter derfra. Det var en af den effektive sabotagegruppes sidste store aktioner under besættelsen 1940-45.
Han retter på den sorte kasket med den røde stjerne foran og tænker tilbage på aktionen klokken 20.00 den 23. marts 1945, og på kammeraterne i BOPA, der, sekunder før, længere oppe i Boyesgade havde nakket sabotagevagten i tårnet med maskinpistolsalver. Vagten bevogtede fabrikken, som var kendt for at lave elektronik til Nazi-Tyskland. 'Måske dele til tyskeres V2-raketter', som Per Mortensen tørt bemærker.
- Torben og Palle lå deroppe på 1. sal i Boyesgade og skød ham, da han gjorde en bevægelse. Han skulle vist til at tage en smøg frem, konstaterer Per Mortensen tørt, og peger henholdsvis op mod 1. sals-vinduerne, hvor der i dag bor familier i ejerboliger, og over, hvor vagttårnet lå. I dag er der røde murstens-leje-boliger.
- Hov, dér hvor du sidder på hug, kastede Kaj forsprængningen ved porten, tilføjer ex-sabotøren, og smiler af Arbejderens overraskede fotograf, der er ved at fokusere.
- Derovre optog nogle modstandsfolk sabotagen på lakplader, som blev spillet igen og igen af BBC, fortæller Per Mortensen, der gik ind i BOPA i 1943 som 16-årig læredreng ved B&W.
Som han står der, virker hændelsen dagligdags og ligefrem. Han har fortalt historien mange gange. Nu igen for Arbejderen, der er på rundtur til de københavnske fabrikker, han var med til at jævne med jorden.
Sprængt med Donarit
Ser man bort fra de små sabotageaktioner, viser en statistik, at der under krigen blev foretaget 2.674 industrisabotager, heraf en tredjedel i København, resten i det øvrige land, og 1810 jernbanesabotager med næsten 10.000 sprængninger.
Radiofabrikken Allways var blot én brik i spillet og den samlede kamp.
- Så kørte en af vores folk sprængstoffet af mærket Donarit ind på en af fabrikkens egne budcykler. De indvendige lunter var på 30 sekunder, så vi var dårligt nok nået til Sankt Thomas Plads, før lortet ryger i luften, beretter den åndsfriske og stadig utrolig bevæglige sabotør, og hopper som en 15-årig over en i-vejen-betonklods på Vesterbrogade.
Per Mortensen retter på sit høreapparat.
- Man kunne ikke have lavet sådan en aktion, hvis man var over 20 år. Så ville man være for bange, konstaterer han.

Starten
Selv var han kommet i forbindelse med sabotører, mens han stod nede ved drejebænken i B&W som metal-læredreng. B&W arbejdede også for tyskerne.
Per Mortensen havde instinktivt skåret kabler over på fabrikken og smidt dem i havnen. Men nu skulle der mere knald på. Det kom så i juni 1943, hvor han kom med i en sabotagegruppe under BOPA (Borgerlige Partisaner) Han fik dæknavnet 'Tom'.
I sabotagens spæde start, blev sabotagen styret af det illegale kommunistiske parti. Senere kom borgerlige kredse med i sabotagearbejdet. BOPA hed i starten Kommunistiske Partisaner (KOPA), men i bedste folkefronts-stil ønskede DKP at gøre den anti-fascistiske kamp bredere. Skoleelever og læredrenge kom med i gruppen BOPA.
- Jeg ville bare gøre noget. Det er en dybt politisk historie. Det handlede om oprør. Det handlede om, at regeringen og politikerne ikke var til at stole på. Vi havde siden den 9. april 1940 haft en regering, der ikke var legal. Og en konge, der var pro-nazistisk.
- Og alle rimelig store fabrikker med en stor maskinpark lavede ting til tyskerne. Vi måtte i gang, erindrer Per Mortensen, og hopper ind på forsædet i bilen, der skal køre ham videre til næste fabrik, han var med til at 'lægge ned' under krigen.
Han fortæller lidt om vanskelighederne med at skaffe sprængstof i BOPA. Det er jo en velkendt historie, at der fandt en 'skæv' våbenfordeling sted, sådan som det blev afsløret i årene efter 1945. Det var kollaborationspolitikernes angst for at især kommunisterne ville hævne sig, når tyskerne var ude af landet, og at de ved et kup ville overtage den politiske magt.
Per Mortensen blev nu aldrig kommunist. Han ville bare kæmpe.
- Der skulle ske noget. Så vi gik bare i gang, fortæller han, mens kursen sættes mod Amager, hvor B&Ws bygninger ligger lige ved Christianshavns kanal. Ved Oven-Gaden-neden-Vande.
Bilen stopper. Per Mortensen slår igen over i nutid.

En flot jul
- Ha, det er nok over 30 år siden jeg har været her. Og for 64 år siden gik jeg ind på A/S Burmeister & Wains Maskin- og Skibsbyggeri - se skiltet ved porten her - den 22. december 1943 med morgenholdet klokken seks i mit arbejdstøj. Dækningsgruppen lå i en båd på kanalen, fortæller Per Mortensen og peger.
I kanalen nyder københavnere eftermiddagens sidste solskin. Børn spiser isvafler.
- Den morgen hilste jeg på den tyske soldat ved porten, fortæller ex-sabotøren, og tilføjer, at det havde taget måneder at bære PE-sprængstofet ind i små portioner på arbejdspladsen.
- Vi gik efter kraftcentralen. Jeg fik slæbt tønderne med sprængstoffet op ad en stige. Sabotagevagterne fik en pistol i nakken. Én besvimede. Vi var Ib, KK, Teglers og Jonathan.
- Lunten var på to minutter, så det gjaldt om at få de 10.000 arbejderne væk i en fart. På vej ud smadrede jeg nogle ruder. Jeg kunne vel ikke vente, smiler Per Mortensen, og erindrer, at han tænkte, 'den går nok slet ikke af.'.
Men på Knippelsbro hørte de først en rumlen, et lille bulder, så et enormt brag. Flammerne stod op i højde med kirtetårnets højde ved siden af.
- Det var jo en flot jul, siger Per Mortensen, og hopper ind i bilen. For hurtigt at tilføje.
- Lige her ved broen smed vi også to Frikorpsfolk i vandet.
Ingen mennesker kom til skade ved aktionen. 10.000 mand blev arbejdsløse i 14 dage.

Tørdokken
Kursen går mod B&W på Refshaleøen længere ude på Amager. Christianias bagindgang ligger til venstre. B&W var en de danske virksomheder, der i profittens navn, sendte varer til Nazi-Tyskland. Også de fik fra forsikringsselskaberne store erstatninger for sabotørernes ødelæggelser.
Omkring halvdelen af det pengebeløb, der blev udbetalt på grund af sabotager mod industri, skyldtes BOPAs aktioner.
Et skilt ved B&W bebuder 'Ingen adgang for uvedkommende'.
- Kom nu, kør bare ind, siger Per Mortensen.
- Her lå engang en tørdok. Tyskerne fik lavet en minestryger. Vi ville sprænge tørdokken med 20 kilo trotyl og skabe oversvømmelse, siger han og føjer til, at BOPA-sabotørerne kom derud på cykel den 8. maj 1944.
En opsynsmand rømmer sig pludselig. 'Hvad laver I her? Det giver et lille gip i Per Mortensen, selvom det er 63 år siden, han cyklede herud for at sprænge stedet.
Arbejderens udsendte må overtage forklaringen.
'Per Mortensen hér sprængte stedet her under besættelsen. B&W lavede ting til tyskerne.'
'Virkelig...øhh, jamen, så. Næhh, hvor spændende.'
Opsynsmanden, der egentlig er almindelig varmemester, smiler og takker for den bog om besættelsen, Per Mortensen beslutter at give ham.
Varmemesteren udviser stor respekt og høflighed. Per Mortensen fortæller.
- Pludselig stod der 150 tyske marinesoldater. Og jeg stod der med al sprængstoffet ved tørdokken. Planen måtte ændres. Vi gik mod kraftcentralen og sprængte den i stedet. Der var en halv times lunte på, forklarer den 84-årige nuværende pensionist med bopæl i Rungsted Kyst nord for København.
Efter håndtryk med varmemesteren, går turen ind til Københavns centrum.

Tæsk af tyskerne
Ved Rådhuspladsen peger Per Mortensen pludselig mod Dagmar-biografen. Lige på det midterste vindue over biografens skilt for de nyeste film.
- Der i Dagmarhus, der var center for Gestapo i Danmark, blev jeg forhørt af den tyske politimand Glosch i 1944. Ham, der siden blev skudt af min kammerat i BOPA, KK.
- Jeg var heldig og fik kun tæsk deroppe på 1. sal, beretter Per Mortensen tørt.
Flere af hans kammerater blev skudt af tyskerne i Ryvangen eller på andre henrettelsessteder.
- Man blev jo bare endnu mere beslutsom, når man fik at vide, at dén og dén var død, siger den tidligere sabotør.
Efter et ophold på fire måneder i celle 184 i Vestre Fængsel, blev Per Mortensen sammen med ni andre sat på en gammel togvogn med jernplader for vinduerne. Turen endte i Frøslev-lejren.
I slutningen af 1944 var det forbi - Per blev løsladt. Hans mor og far havde bildt de tyske myndigheder ind at han led af dårlige nerver og ansøgt om benådning.
Køreturen denne eftermiddag i København er slut. Om Per Mortensen skal køres hjem til Rungsted Kyst.
- Nej, jeg vil ikke spilde jeres tid. Få skrevet artiklen, jeg tager S-toget hjem.
Den åndsfriske og smidige lille mand får dog overtalt Arbejderens fotograf til at få 'lille enkelt' på Axelborg Bodega.
Dét sted, hvor Per Mortensen den 9. maj 1944 sad sammen med BOPA-kammeraterne OH, Brandt, Tage Worsaa Nielsen. Hvor en stikker overhørte noget i deres samtale og tilkaldte Gestapo.
Per Mortensen og fotografen smutter ned mod cafeen, 100 meter fra det gamle Gestapo-hovedkvarter Dagmarhus.

'Der er imidlertid forekommet undtagelsestilfælde, hvor danske i uforstand har foretaget sig handlinger, som er i strid med den politik, regeringen fører. Der er navnlig i den senere tid forekommet nogle tilfælde af sabotage overfor den tyske værnemagt her i landet, og det er disse beklagelige tilfælde, som giver mig anledning til her at sige nogle alvorlige ord til eftertanke. Jeg beder hver enkelt om at gøre sit bedste for at forhindre, at ungdommelige elementer i ubesindighed begår handlinger, som må betegnes som dødsensalvorlige. Vær med til at gøre dette klart for alle, og navnlig for de unge, at den, som begår sabotage eller hjælper med dertil, handler mod sit fædrelands interesser'.
Statsminister Vilhelm Buhl (S) den 9. februar 1942: Kilde: Buhl, Torsten: Vilhelm Buhl under anklage. Berlingske Tidendes kronik, 09/17/2003.

'Bedst vil det være, om man roligt og villigt medvirker til den Tilpasning (med Tyskland red')
'Baade her i Byen og i Provinsen er der forefaldet alvorlige Tilløb til Uroligheder, men Politiet har gjort sin Pligt, og det blev ved Tilløbene og nogle højst utiltalende Optøjer. For den danske Befolkning vil det fremdeles være af afgørende Vigtighed, at Ro og Orden bevares.'
Thorvald Stauning 8. marts 1941 på talerstolen i Studenterforeningen i København.