20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mikael Wiehe blandt hvaler

Mikael Wiehe blandt hvaler

Fredag, 12. oktober, 2007, 00:00:00

En fin oplevelse i Svendborg med en mand, der ikke bliver mindre politisk skarp med alderen

af Ulla Rasmussen
Ja, det var på et usædvanligt musiksted, Wiehe tirsdag gav koncert. Den fandt nemlig sted i Naturama, i Svendborgs naturhistoriske museum. Og det i nederste etage hos fiskene og havfuglene.
Det var den lokale forening Folk for Folk, der stod for arrangementet. De 180 billetter, der var til rådighed blev udsolgt på rekordtid.
Den første del af koncerten spillede Wiehe numre fra det hedengangne Hoola Bandoola Band, sin egen sang til vennen gennem 29 år, Björn Afzelius, deres fælles Sång til Friheten. Og indimellem krydret med politiske meninger om bl.a. privatiseringer og hemmelige fængsler.
I anden del fik vi nummeret 'Blinde Will McTell', fra Wiehes sidst udgivne cd, hvor Wiehe har oversat nogle af Bob Dylans tekster. Cd`en hedder Totta & Wiehe - Dylan. Og igen havde Wiehe meget at fortælle. Blandt andet da han var taler da Øresundsbroen i maj i år havde eksisteret i fem år, og udtalte:
'Och i Sverige hör man allt oftare människor tala om pölsefascismen' (i Danmark red.)
Mikael Wiehe fortalte, at mens hans tale bragte overskrifter i de svenske medier, var den danske presse tavs. Han mener selv, at det er sidste gang, han bliver inviteret til et sådant arrangement.
Af andre sange hørte vi for eksempel Pete Seegers alternative nationalsang i USA, 'This land is my land'. Vel at mærke på svensk.
Koncerten sluttede med et ekstranummer, som troubaduren tilegnede Fogh Rasmussen og den danske regering. Nemlig sangen om en synkende skude - Titanic.
På trods af lidt træthed i starten var det en fin oplevelse med en mand, der ikke bliver mindre skarp med alderen.

Mikael Wiehe. Tirsdag. Naturama, Svendborg. Næste koncerter i Danmark: I aften i Rampelys i Silkeborg og den 13. oktober i Det Musiske Hus, Frederikshavn.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. okt. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur