Det er ikke ualmindeligt, at kunstneren inviterer beskueren med ¤¤på jagt¤¤. Men sjældent at man som beskuer føler sig i den grad alene med byttet som overfor Martin Berges billeder

af Finn Hermann
Der er faktisk ét billede på denne udstilling, hvis motiv passer på titlen: 'Landskab', udstillingens største billede (135x180), ganske vist malet på en naivistisk, nærmest surrealistisk måde, men dog entydigt et landskab.
Ellers er formerne - eller fladerne - i Martin Berges billeder underligt upræcise, 'kejtede'. Også billed-rummet er upræcist. Penselstrøgene virker bevidst famlende.
Referencer til virkeligheden er der ikke mange af. Der er noget, der ligner et hegn, en bro, en kystlinie, nogle personer der går, en stor blå form, der måske er havet på vej 'mod land'.
I 'Kystsikring' ligner hovedmotivet nogle mærkelige lodrette striber - bølgebrydere? Men et andet sted i billedet er der noget, der ser ud som demonstrationsbannere. Er det i virkeligheden dem, der er hovedmotivet?
Hovedindtrykket af Martin Berges billeder er en vis uoverensstemmelse mellem titel og billede. Umiddelbart fremstår billedet som en helt anden slags virkelighed, en gåde, der - måske, måske ikke - kan løses ved titlens hjælp.
Der er også uoverensstemmelse mellem nogle særdeles konkrete billedtitler, 'Kystsikring', 'Tidligt om morgenen', 'Mand i bylys' og de motiver der, mere eller mindre tydeligt, blotlægges i billederne. Således overlades det til beskueren at afgøre med sig selv, om det er titlen, der fører til forståelse af noget af billedet, eller det omvendt er billedet, der er med til at give ordene nyt indhold og mening.
Flere eksempler: I akvarellen 'Terræn I' dækkes horisonten af en dominerende sort form med små hvide figurer (mennesker?). Eller er den sorte form snarere et fremmedlegeme, der er landet i 'terrænet'?
I 'Terræn II' står en 'snedækket' bro på spinkle sorte grene hen over fladt landskab uden sne.

På jagt
Udstillingen består af store akvareller og oliebilleder. Martin Berge lever sig helt ind i disse to mediers særlige karakteristika - akvarellens tynde disede hinde overfor oliemaleriets massive farveflade. Derfor er oliebillederne også mere kontante end akvarellerne, som kan virke nærmest uhåndgribelige.
Jeg véd ikke, om man kan kalde Martin Berges billeder 'konceptkunst' - kunst der forholder sig til begreber om kunst. Der er i hvert fald en distance mellem det betegnende, mellem ordet og det betegnede, selve maleriet. Og kunstneren vil tydeligvis have os til at lede efter billedet i virkeligheden.
Det er jo ikke ualmindeligt, at kunstneren inviterer beskueren 'med på jagt'. Men sjældent at man som beskuer føler sig i den grad alene med byttet.

Martin Berge. Galleri Borella. Vesterbrogade 111. Tir.-fre. 13-17.30, lør. 12-16. Sidste dag lørdag 27.oktober.