Niels Barfoed var i sine unge dage kommunist, men så fik han et lille gennembrud med sin første digtsamling. I dag dyrker han og hele det borgerlige parnas deres små litterære diskussioner
af Steen Flemming Jørgensen
Den efterhånden lidt ældre litteratur-og pressemand Niels Barfoed (født 1931) har skrevet en erindringsbog, der som undertitel har 'Nogle erindringer'.
Dette burde faktisk være den korrekte titel. Bogen er desværre en slags små glimt, at det liv, den meget omrejste og vidende Niels Barfoed har levet. Men ak meget små glimt.
Vi får et glimt fra hans tid i det rifbjerske hjem, som han besøgte allerede som en otteårig lille knægt - til bruddet med Klaus Rifbjerg i 1995 efter Rifbjergs udgivelse af 'Spinatfuglen'.
Vi får for øvrigt her et lille indblik i hele konflikten mellem ham og Rifbjerg.
Niels Barfoed var i sine unge dage kommunist, men så fik han et lille gennembrud med sin første digtsamling 'Den tøvende dag' i 1957, og så blev en stor del af fritiden brugt i Kandestederne, Skagen og på Klitgården. Her hvor hele det borgerlige parnas har hjemme og kan gå og dyrke deres små litterære diskussioner. Langt væk fra hverdagen og al det politiske vrøvl.
Dette er ikke karakteristisk for Niels Barfoed. Han er så sandelig en meget berejst person med internationale erfaringer. Men hvorfor fylder omtalte steder så meget?
Vi glæder os til en biografi om Niels Barfoed. Denne bog er desværre en forbier og temmelig ligegyldig for andre end nogle venner og nærmeste litterære familie.
Niels Barfoed.
Farvel så længe - nogle erindringer.
Gyldendal. 346 sider, men siderne er meget små og der er dobbelt linieafstand.
Udkommer i morgen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278