Walter Benjamins ¤¤Passageværket¤¤ udstyrer dig med et par marxistiske briller, en afkoder af tiden og storbyen. Den analyserer og hjælper os med at registrere og få nye tilgange

af Bjarne Nielsen
Jeg må tilstå, at jeg efter 14 dages koncentreret studie er ude af stand til at anmelde Walter Benjamins nyeste værk 'Passageværket'.
De 1300 sider har været overvældende og gjort mig ør, været livgivende og inspirerende.
Jeg må nøjes med at præsentere værket. Bogen behøves absolut heller ikke læses fra a til z, men kan som Marx 'Kapitalen' læses i uddrag, udfra et glimrende persons- og begrebsregister. En slags opslagslæsning.
Bogen handler om avantgarde, arkitektur, og industrihistorie, marxisme og mode, litteratur, utopier, fotografi og film, om Paris, sociologi, filosofi, varehuse, fetichisme, lediggang, kvinder mm.
Værket som den tysk-jødiske marxist, filosof, kunsthistoriker og litteraturkritiker Walter Benjamin (1892- 1940) efterlod ved sit selvmord, på flugt fra nazismen i 1940, var og er et uafsluttet men på alle måder imponerende værk, samlet af hans venner år efter.
Bogen er Benjamins vellykkede forsøg på at sammenfatte, nedskrive og forstå mellemkrigstidens modernitet, filosofi, kunst, historie og sociologi.
Han påbegyndte sit arbejde i 1927, og ved hjælp af biblioteket, samlermani og sans for detaljerne, lykkedes det ham at skabe en mosaik af kulturelle brikker til forståelsen af den moderne storby og dens mennesker.

Fetich
En ting, som optog Benjamin, og også burde optage vore dages revolutionære mere, var Karl Marx` analyse af vareproduktionen og især af, hvorledes varens fetich- karakter betyder fremmedgørelse.
Han ser ikke vare/forbrugerismen alene som opium for masserne, men også som et forsøg på at række efter lykken, og han ser heri en mulighed for at få tilført energi.
Heri ser jeg ligeledes en parallel til vore dages religionsdebat!
Navnet 'Passageværk' kommer af de passager, der gik gennem forretningskvartererne mellem boulevarderne i Paris. Bogen skildrer den moderne storby Paris, varefetischmens og modens hovedstad dengang.
Bogen vil vise os det borgerlige samfund i dets specifikke form. Benjamin 'læser' byen (Paris) og afslører såvel dens fysiognomi som 'sjæl'.

Byen
Jeg er meget begejstret for hans måde at vise, hvorledes storbyen er en række sammenhængene chok, og hvorledes en detalje i arkitekturen kan fortælle noget om samfundets produktionsform. Vildt spændende.
Selv om Benjamin voksede op i Berlins fashionable boligkvarterer som søn af velhavende jødiske intellektuelle, hvilket er smukt beskrevet i hans bog 'Barndom i Berlin omkring år 1900', så var det 'under det malede løv i loftet af Bibliotheque Nationale' i Paris, han sad og pløjede sig gennem tonsvis af litteratur om byen i 1900-tallets første halvdel.

Samleren
Bøgerne er en mosaik af noter, citater, analyser og iagttagelser. Citaterne spænder lige fra Marx og Kafka, til Proust og Baudelaire, skrevet i en løbende dialog med hans venner, religionshistorikeren og mystikeren Scholem, marxisten og dramatikeren Bertolt Brecht og sociologen Adorno.
'Passageværket' bærer tydeligt præg af at 'det var de små ting, der tiltrak ham', som Scholem er citeret for. Han var samler. Af ting, ord, citater, indtryk og erindringer.
To citater der illustrerer dette er:
'Besiddelsen er det allerdybeste forhold samleren overhovedet kan have til ting' og 'Samleren sætter ikke tingenes brugsværdi, deres nytte i forgrunden, men studerer og elsker dem, som deres skæbnes skueplads og teater'.
Han samlede, fordi han forstod, at i det gamle og i den lille ting lå historien. Den historie, vi skal kende, hvis vi vil forstå vores tid.
Han brugte også samleriet til at stoppe op og reflektere. Hvad er der sket? Er det godt eller skidt? Hvad er hvad?
Benjamin udfordrede tingene ved sit dialektiske syn på tingene. Intet var ham fremmed. Han var en rigtig polyhistor!
Nu er alt hvad Benjamin skriver naturligvis, trods en materialistisk tilgang, subjektive og endog lunefulde, hvilket illustreres af hans påstand om, at alt 'hvad der bliver sagt ud fra den ægte samlers synsvinkel er forskruet'.
Jo tak.
Centralt er Benjamins evne til at registrere, hvad der fascinerer os mennesker og splitter os løbende i konflikten mellem det rationelle, fornuftsbetonede og der irrationelle og lystbetonede.
Benjamin elskede ting og så dem, som de fleste af os, som et udtryk for vores drømme. Der er flere måder at være materialist på!
En pointe hos Benjamin er imidlertid, at vi ikke skal drømme eller power-shoppe os til erkendelse, men at disse drømme-erfaringer først bliver til erfaringer i opvågningen, ligesom ungdomserfaringen først bliver til erkendelse i bakspejlet.
Storbyen er i sin fremtrædelsesform en magnet og et katalog over det store flertals drømme. Det fortæller både om fantasi og mangel på fantasi!

Mod forbrugerismen
Jeg oplever, at Benjamin med indsigt klæder forbrugerismen af, uden at forfalde til moralistisk puritanisme. Udstiller jagten på nyt. At, selvom vi har et o.k køkken, skal vi partout have 'samtalekøkken`, 'udekøkken' med Weber osv. Men Benjamin forstår jagten og fascinationen.
At Walter Benjamin fra ungdomsoprørets tid til i dag har opnået og bevaret en kultstatus blandt kulturhistorikere og litteraturkritikere er forståeligt. Han er på utroligt mange planer en nytænker og inspirator. For en som undertegnede, er hans iagttagelsesevne en stor inspiration, der giver mig fine muligheder for at sætte nye og alternative perspektiver på de daglige hændelser.

Drøm - opvågning
Jeg slår op på side 1150 under begrebet 'Drøm/opvågning' og her forklares, hvorledes at det først er ved opvågningen, at drømmen bliver en drøm.
I forholdet mellem drøm og opvågning arbejder Benjamin, som altid, på flere planer. Det psykologiske (Freud), det samfundsmæssige (Marx), det individuelle (Proust) og det surrealistiske.
Benjamin forsøger således at drage en kobling mellem det individuelle og det samfundsmæssige. Dette er skrevet under indtryk af nazismens fremkomst og således giver begrebet 'drøm/opvågning' undertegnede nye associationer.
Selvom bøgerne i sagens natur er sprogligt springende, er de et storslået minde om en marxistisk kulturanalytiker. Den moderne kulturanalyses bibel.
De mange sider skal ikke afskrække nogen. Det gode person-og begrebsapparat, samt fine efterord af Benjamin-eksperten og oversætteren Henning Goldbæk, betyder, at man nemt kan studere dem til evig glæde og løbende inspiration.

Passageværket 1-2.
Oversat af Henning Goldbæk. Forlaget Politisk Revy. 1264 sider. 748 kr.

Vigtigste bøger om Walter Benjamin:
* Lise Busk-Jensen (Red): Benjamin (an)æstetik. Kultur og klasse, kritik og kulturanalyse. Forlaget Medusa
* Henning Goldbæk: De tavse sireners sang. Om oplysningens dialektik. Museum Tusculanums forlag

Vigtigste bøger af Walter Benjamin
* Barndom i Berlin omkring år 1900. Rævens Sorte Bibliotek
* Kulturindustri. Udvalgte tekster. Forlaget Rhodos
* Essayer om Brecht. Bo Cavefors forlag (svensk)
* Kunstværket i reproduktionsteknikkens tid. Tidsskriftet Kritik nr. 12
* Hvad er episk teater. Vindrosen nr. 1. 19. årgang
* Kulturkritiske essays. Gyldendal
* Ensrettet gade. Modtryk
* Fortælleren og andre essays. Gyldendal