Det anarkistiske folk-punkere i Against Me er en af de få positive konsekvenser af Bush`s krig i Irak. Vi mødte bandet, der forstår at blande den irske folk-tradition med melodiøs amerikansk punk

af Laurids Hovgaard
Det er en råkold mandag aften under loftet på spillestedet Lille Vega. Der er et par timer til at bandet Against Me skal spille koncert på en etage længere nede.
Vi møder Tom Gabel og Warren Oakes over en øl.
Det er tredje gang, de er i landet. De spillede på Roskilde sidste år.

Amerikansk misundelse af Europa
Samtalen kommer til at kredse om forskellen på Europa og USA, Against Me har igennem de sidste fem år spillet i Europa utallige gange og som oftest i besatte huse rundt om i Europa.
Warren Oakes forklarer nærmest undskyldende.
- Man kan slet ikke sammenligne USA og Europa i forhold til det netværk, der er mellem de besatte huse og ikke-kommercielle spillesteder, I har over det hele.
Tom Gabel bryder nedslået ind.
- De eksisterer slet ikke i USA, vi er slet ikke så alternative i USA, som vi gerne ville have, at det var.
Warren Oakes beretter om første gang, bandet spillede i Europa for fem år siden. Hvor hver aften var en ny oplevelse
- Vi blev totalt blæst af banen af alle de indtryk. Bare dét, at der blev lavet mad til alle, og at vi spiste sammen med aktivisterne. De havde værelser med madrasser på stedet - i stedet for at vi skulle transporteres til et hotel.
- Alt er meget mere nærværende i Europa. Og så fik vi alt det øl, vi kunne drikke, Det var sindssygt. Vi har spillet på et besat slot i Italien og under en stor besat buegang under en bro i Rotterdam. Vi har set en masse vanvittige, imponerende og kreative huse rundt om i Europa, fortæller han.
Men har I slet ikke besatte huse og social-centers i USA?
- Nej overhovedet ikke. Jeg var med i et projekt for 10 år siden, hvor vi prøvede at opbygge et socialt center efter den europæiske model. Vi fik non-profit-status og prøvede at få penge fra den lokale kommune. Men alle synes, vi var vanvittige og forstod ikke, hvad vi lavede. Der er et par stykker rundt omkring, men det er meget begrænset, svarer Warren Oakes kontant.

Ny folk-punk bølge
Against Me spiller folk-punk og forstår at blande den irske folk-tradition med melodiøs amerikansk punk. En blanding, som sjældent ses, men som rammer lige i hjertet. Specielt deres debut-album 'Reinventing Axl Rose' har fået status som en undergrunds-klassiker og kan helt sikkert anbefales, hvis man ikke kender til Against Me.
Against Me udgav i sommers sit fjerde album, der går under den kryptiske titel 'New Wave'.
Men hvad er det for en ny bølge, bandet rider på for tiden?
Både Tom Gabel og Warren Oakes griner. Man sidder lidt og spekulerer på hvorfor.
Men Tom Gabel forklarer.
- Altså 'New Wave' er titlen på en sang fra pladen, men i virkeligheden betyder det vel bare, at vi er et nyt sted i vores liv og har en ny plade på gaden.
- Jeg er glad for, at du faktisk har forstået at 'new wave' er tænkt som en bølge på havet. Dét er du en af de eneste, der har fanget, kommenterer Warren Oakes.

Sten mod Starbucks
Som overskriften antyder, er mange af jeres tidligere tekster er meget politiske radikale og personlige, betyder titlen 'New Wave' også et farvel til den slags tekster
- Nej, overhovedet ikke, svarer Tom Gabel hurtigt og bakkes op af Warren Oakes.
- James og jeg mødte hinanden i aktivistmiljøet i Florida for mange år siden. I dag er på vi på turne 10 måneder på et år, så det er desværre begrænset, hvor meget tid, vi har til at lave politisk arbejde udover at spille så mange støttekoncerter og medvirke på støtte-plader.
- Vi er aldrig rigtigt det samme sted i lang nok tid til at kunne nå at blive en del af aktivistmiljøet, siger han.
Warren Oakes uddyber.
- Vi var alle en del af Food Not Bombs i Florida. Det var det, der rykkede på dét tidspunkt for fem-seks år siden. Det var et af de netværk, vi brugte mest, for alle små og store byer i Florida havde en afdeling. Der skete faktisk en masse ting og det gør der stadig, fortæller han.

Ingen kommercielle kompromisser
Against Me har siden deres første udgivelse 'Reinventing Axl Rose', altid udgivet plader på mindre, uafhængige pladeselskaber. Men med New Wave er pladekontrakten skiftet ud med det store selskab Sire.
I får sikkert spørgsmålet tit, men hvad er forskellen på at udgive ting på et stort pladeselskab frem for et uafhængigt lille pladeselskab?
-Den eneste forskel er vel i virkeligheden størrelsen. Sire har mange flere resurser og flere folk ansatte til at sprede vores musik. Og vi fik bedre forhold til at indspille pladen under, men ellers var der ikke den store forskel på at skifte pladeselskab, mener Tom Gabel.
Har i indgået nogle former for kompromisser?
- Nej, det var en del af aftalen, at vi skulle have lov at gøre tingene på vores måde og som vi altid har gjort det. Altså lave den musik, vi gerne vil, og spille de turneer, vi har lyst til, svarer Warren Oakes.
Men hvilke reaktioner har i fået fra fans?
- Alle former for reaktioner.
De to gutter smiler, og man kan klart mærke, at det ikke er noget, de har lyst til at snakke om. Og de hopper da også hurtigt videre til at fortælle om, hvordan det var at arbejde sammen med en af verdens største producere Butch Vig, der bl.a. har produceret Smashing Pumpkins, Nirvana og Sonic Youth.

Fremtiden er på turne
Og hvad er så fremtiden for Against Me? De to fyre sukker dybt og svaret falder prompte.
- Vi skal turnere. Og det skal vi det næste, meget lange stykke tid. Vi spiller i Europa den næste måned - og så tilbage til USA. Men vi bliver ved til indtil der ikke længere er nogen, der gider at høre på os.
- Det er det eneste, der er i vores kalender lige for tiden - koncerter hver dag. Hvornår vi får tid til at skrive nye sange er ikke til at sige. Men vi nyder at komme ud og spille vores musik, siger Warren Oakes.

Et nyt fristed?
Inden diktafonen stopper sker der det, at rollerne pludselig vendes om. Det er avisens udsendte, der bliver interviewet af Tom Gabel og Warren Oakes. De vil gerne høre alt om den spektakulære aktion lørdag den 6. oktober, hvor tusindvis af mennesker forsøgte at besætte et nyt hus på Grøndalsvænge i Københavns Nord-vest-kvarter.
De to nikker nærmest genkendende til interviewerens Ungdomshus- t-shirt og spørger, om det ikke var logoet fra det gamle hus, der er blevet revet ned.
Ha. Det ender med, at det tager længere tid at forklare dem om ungdomshuskampen, end selve interviewet med dem gjorde.