Vi har brug for et opgør med den klassisk, konservative kulturimperialisme. Inde og udenfor Borgen

af Bjarne Nielsen
Har vi en kulturminister? spurgte kunstneren Bjørn Nørgård for nyligt.
Jeg syntes det er dårligt spørgsmål. Spørgsmålets er mere, hvorfor vi danskere skal trækkes rundt med denne evige gymnasiast, Brian Arthur Mikkelsen, der intet har læst og intet ved, hvorfor han har været nødt til at kanonisere litteraturen således, han kan overskue, hvad de hårdt nedskæringsramte biblioteker skal bestille hjem.
Rindalismens arvtagers udvalg fandt frem til, at hverken Otto Gelsted, Andersen Nexø, Hans Kirk eller Hans Scherfig var egnet til familien Danmarks læsebehov - hvorimod hæftet 'Anders And og den gyldne hjem' varmt kunne anbefales til de uvidende danske børn.
Brian Arthur, kanonministeren, der ofte er blevet stemplet som en sprællemand for regeringens kulturelle garant, mavedanseren og blowjobberen Frevert. Det er vel en hård dom over knægten, der som ansvarlig for nedskæringer indenfor teatrene, bibliotekerne og public-servicen forsøger at profilere sig og sine.
Har denne evige forfulgte gymnasiast ikke jaget dopingsyndere fra fodboldens kommercielle cirkus? Har han ikke kæmpet for et OL til Danmark? Har han ikke med kommercialiseringen af medierne poppet resterne af DR op?
Radioernes nuværende tilstand har betydet, at der på grund af skattepolitikken for eksempel kun blev afspillet 29 nyudkomne danske udgivelser ud af 1157 udgivelser i alt. Hvilket svarer til 2.5 procent.
Det er i dag kun sikre mainstream-hits og amerikaniseret pop, der spilles. Ren Bilka-musik.
Mangfoldigheden er ofte et kreativt middel til kulturel udvikling. Derfor har statsmands-eleven Mikkelsen foreslået, at vi modtager flygtninge. Ikke dem, der har siddet i landets statslejre i op til 10 år: Nej, kreative, selvstændigt tænkende kunstnere og intellektuelle.
Trist, da en af de foreslåede, den somaliske Hirsi Ali, modtager af Venstres Frihedspris, hørte om det kulturelle klima herhjemme og takkede pænt nej. Men godt fornemmet!

Kulturkamp nødvendig
Regeringens kultur er ikke alene at føre krig for at tumle ballademagere og terroristerne i Irak og Afghanistan. Nej den gamle metode med at importere råstof - i dette tilfælde råstoffet viden - er taget op. Ikke for at stimulere et udsultet forskningsmiljø herhjemme, men alene for at spare på uddannelserne og forsat være med i profitjagten. Dette er klassisk og konservativ kulturimperialisme.
Ungeren var, Huset i Århus og Christiania er bare nogle af de steder, den borgerlige kulturpolitik vil have fjernet. Både fordi de repræsenterer kreativitet, alternativ livsstil og ikke skaffer profit til medlemmer af deres bagland.
Så hvad drejer valget sig kulturpolitisk om?
Valget handler om at få erobret adgang til folketingets talerstol og få mulighed for at få agiteret for etnisk og kulturel mangfoldighed. Få stoppet og tilbagerullet de groteske nedskæringer på Danmarks Radio. Arbejde for at der er beboer- og brugerstyrede kulturhuse med tilbud til det store flertal. Sikret ordentlige skoler og nem og billig adgang til bibliotekerne.
Regeringen og sossernes skattepolitik vil ikke kunne finansiere disse tiltag, så kampen er udenomsparlamentarisk og kræver massemobilisering. Valget er dit.