06 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Et grufuldt kapitel

Et grufuldt kapitel

Tirsdag, 30. oktober, 2007, 00:00:00

En glimrende og nødvendig bog, der udfylder et tomrum i dansk historie og samtidig er aktuel i debatten om tortur

af Lars Hostrup Hansen
'Taget af tyskerne - danskere i 2. Verdenskrig' er en nødvendig bog i en tid, hvor tortur igen bliver diskuteret som en mulig forhørsmetode i den såkaldte kamp mod terror.
Inden man indtager det standpunkt, skulle man tage at læse denne bog. Bagefter vil de færreste gå ind for tortur, når de kender konsekvenserne i flere generationer frem.
Bogen fokuserer på torturens traumer både hos offer og bøddel samt deres pårørende. Torturen blev udført af Gestapo med ivrig hjælp fra deres danske håndlangere. Torturen gik ud over alle dele af modstandsbevægelsen.
Også de efterfølgende generationer har mærket torturen mod et familiemedlem. Torturen har i mange tilfælde resulteret i alkoholmisbrug, selvmord eller slemme traumer hos ofrene.
Derudover var det et tabuemne, hvilket har påvirket de efterfølgende generationer.
Sven Arvid Birkeland har været i utallige arkiver. Han har interviewet pårørende, og det giver et unikt personligt indblik i torturens traume og er samtidig en hidtil ufortalt historie om danskere i 2. verdenskrig.
Med 'Taget af tyskerne' er der tilføjet et mørkt, men nødvendigt kapitel i Danmarkshistorien.
Læseren bliver nødsaget til at stoppe op og tænke over de skrækkelige historier.
En glimrende og nødvendig bog, der udfylder et tomrum i dansk historie og samtidig er aktuel i debatten om tortur.

Taget af tyskerne - danskere i 2. verdenskrig.
Gyldendal.

Læs interview med Sven Arvid Birkeland

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. okt. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur