Brug kulturpengene på græsrodsplan, i vuggestuer, i børnehaver, skoler, pilotprojekter, i mediemangfoldighed og nytænkning

af Helle Due
Ingen er forpligtet ud over sin evne, og med den sparepære vores kulturminister render rundt med i sit hoved, må man formode, at han ikke har formået at sætte ret mange fingeraftryk på de sidste fem års kulturpolitik. Men det har hans minimalstatsbagland til gengæld.
Efter at have beskåret og omfordelt bibliotekspengene lagde man ud med skattefradrag til den økonomiske elite, så den kunne minimere skatten ved køb af kunst.
Vi andre, som til dagligt lever med den industrielle massefrembringelse af kunsten, må så nøjes med at gå på museer til forhøjede priser. Dén bedrift er hr. Mikkelsen meget stolt af, for som han forklarer, så støtter han kunsten ved at gøre den mere attraktiv for det åbne marked!
Det er intet mindre end opfordring til utugt! Det animerer kunstneren til at skabe kunst, der er målrettet en snæver, købestærk kreds, hvorved man let forfalder til at arbejde for pengene og negligere kunstens iboende kræfter og formål, hvilket er ren prostitution.
Når vi erfarer, at kunststuderende ofte sælger deres værker endnu før de selv forlader kunstakademiet, må vi frygte, at det er et resultat af denne ordning.
Kunst er et produkt af det hele menneske i et givent samfund, det er en unik vekselvirkning mellem individ, samfund og tid, og det er ikke kunsten, der skal sælges, det er kunstneren, der skal have føde og logi for at kunne overleve og arbejde.

Kejserens nye klæ`r
På det brede område af kulturen finder vi brave Brians fedtede aftryk i dyrkelsen af det nationale med en broget forsamling af kanons.
Oven i dét har man nu 'foræret' sangen et helt år. Det er dejligt at synge, og heldigvis har vi i over hundrede år dyrket fællessang i foreninger, på aftenskoler og i kordannelse.
Nu skal der bruges millioner på dét, danskerne altid har dyrket, og mange kendisser er kørt i stilling for at profilere lødigheden.
Det hjælper ikke noget, hr. Mikkelsen, de har jo ingenting på!'
Den tidligere kulturminister, Jytte Hilden, skabte grobund for kunsten og kulturen med sin politik. Det kom der efter manges opfattelse meget amatørisme ud af, men det vil altid være eftertidens virke, at skille skidt fra kanel.
Brug kulturpengene på græsrodsplan, i vuggestuer, i børnehaver, skoler, pilotprojekter, i mediemangfoldighed og nytænkning.