Manu Chao spiller oprørets musik i en tid, hvor Europa er ved at miste de sociale rettigheder, som folk er ved at vinde andre steder i verden. Arbejderen har som den eneste avis fået et eksklusivt interview med Manu Chao, og har over tre dage fået lov til at følge i hælene på ham og hans band Radio Bemba Soundsystem
af Gustavo Lpez og Alexander Nicolas Truelsen
Midt på Blågårds Plads på Nørrebro i København arbejder 15 ungdomshusaktivister med hurtige bevægelser for at gøre en scene klar til koncert. Selvom det er råkoldt, og der er et par timer til torsdagsdemo nummer 34 for et nyt ungdomshus, så er folk allerede begyndt at stimle sammen på pladsen.
Rygterne siger, at den verdenskendte venstreorienterede musiker Manu Chao vil spille på Blågårds Plads til støtte for de utrættelige ungdomshusaktivister. 'Det er sikkert bare rygter', siger én. Han virker dog ikke helt sikker i sin sag.
Klokken 17, torsdag den 18. oktober springer så en mand op på scenen og råber: 'Fortsæt kampen!', så det også kan høres ned af de menneskefyldte sidegader. Rygterne talte sandt.
Det er Manu Chao.
Manu Chao og hans fransk/spanske band Radio Bemba får straks godt tag i folkemængden på Blågårds Plads. De seks gamle venner hopper rundt på scenen foran det store, sorte Ungeren-banner, hvor ordene 'intet glemt, intet tilgivet' er tryk i hvidt. Det hvide kranie på banneret griner om kap med Manu Chao.
Foran de mange tusinde mennesker ser Radio Bemba ud til at hygge sig. Som var det en jam-session i øvelokalet.
Arbejderen har som den eneste avis fået et eksklusivt interview med Manu Chao, og har over tre dage fået lov til at følge i hælene på ham og hans band Radio Bemba Soundsystem.
Vi har været med til omtalte torsdagsdemo, interviewet Manu Chao backstage i KB-hallen og drukket øko-bajere til anti-kapitalistisk kulturnat på Nørrebro.
- Der sker en radikalisering blandt folk i øjeblikket, og jeg fornemmer en nervøs stemning. Folk finder ikke løsninger, så de søger løsninger ved at radikalisere sig, sagde han blandt andet under et interview i KB-hallen. Også venstredrejningen i Sydamerika får et par kommentarer med.
MANU CHAO LIVE!
Arbejderen var med i forreste linje, da Manu Chao spillede til torsdagsdemo for et nyt ungdomshus. Se video fra den historiske koncert på Arbejderens nye Youtube-profil:
www.youtube.com/arbejderen
Med Manu Chao til oprørsfest i en mørk tid
Blågårds Plads i København
Manu Chao og bandet Radio Bemba er blevet grebet af stemningen. Der er torsdagsdemo for et nyt ungdomshus.
Bandet har sagt, at de kun vil spille to-tre numre, men de ender med at spille otte sange på de 35 minutter, koncerten varer.
At der blæser en kold efterårsvind hen over Nørrebro forhindrer ikke Radio Bemba i at fyre op under torsdagsdemoen. Solen skinner og man fornemmer, at det her er en helt særlig dag i det gamle arbejderkvarter.
Fristeder
Fem dage tidligere.
Som det eneste skrivende medie i landet er Arbejderen kommet backstage i KB-hallen på Frederiksberg og interwiewer Manu Chao.
Det er i aften, at Manu Chao med Radio Bemba skal give koncert i en for længst udsolgt KB-hal.
Det er den første koncert i Danmark siden bandet spillede en hæsblæsende og anmelderrost koncert på Roskilde Festivals Orange Scene foran over 30.000 mennesker i 2002.
I KB-hallen er forberedelserne i fuld gang til aftenens koncert. Nogle virker lidt tunge i hovederne efter en del økologiske øl dagen før til Alternativ Anti-kapitalistisk Kulturnat på Nørrebro.
Heldigvis har Manu Chao tid til at tale med Arbejderen bagved scenen, hvor musikere og backstage-folk myldrer travlt forbi. Der er to timer til koncertstart.
Det er tydeligt, at kampen for fristeder i Europa ligger sangeren meget på sinde.
Og han tager os straks i tanke og tale med til Barcelona, hvor han pt. bor, og hvor det alternative kulturcentrum og besatte hus, La Macabra lå.
Han gætter på, at Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København og La Macabra ville have tilhørt samme 'familie'.
- Det var et meget vigtigt socialt og kulturelt sted i Barcelona, forklarer Manu Chao, og tilføjer, at lokalregeringen for et år siden lukkede La Macabra. Ingen ved helt hvorfor.
Men kort efter lyder hans ord: 'spekulanter' og 'mafioso' .
Kulturkamp på spansk
Manu Chao kender til problematikken omkring Ungeren i København, og dét pres, som kritisk, alternativ kultur generelt er under i Europa.
- Jeg lever det ikke direkte, men jeg ser det, og jeg får fortalt ting, siger han om Ungerens situation.
Den spanske musiker holder en lang pause, kigger sig om i den lange, kedelige gang i KB-hallen og udbryder så med kraft i stemmen:
- Det der er ved at ske på europæisk plan er, at mange af de positive ting og mange af de sociale rettigheder, som man historisk har kæmpet for og opnået i vores del af verden - som folk er ved at opnå i andre lande - ja, dem er vi ved at miste her. Det er simpelthen det modsatte, der er ved at ske her. De sociale rettigheder er i fare, siger han og understreger det med intens gestikulering.
Hvis Manu Chao virkede en smule træt og hans stemme slidt, da vi startede interviewet her i KB-hallen - ja, så er han i hvertfald vågen og varm nu. Han taler videre om det at være bruger og skaber af alternativ kultur i et 'konservativt Europa'
- Der sker en radikalisering blandt folk i øjeblikket, og jeg fornemmer en nervøs stemning. Folk finder ikke løsninger, så de søger løsninger ved at radikalisere sig. Vi ser det på den ekstreme højrefløj, og vi ser det på alle dem, som søger svar i religionen. Og dét vi ser, er en stat, som er ved at tabe, siger han.
Gademusikanter
Manu Chao fortæller videre om sin hjemby Barcelona.
- Las Ramblas i Barcelona for femten år siden var det bedste sted for gademusikanter, alternativ teater og folk der bare ville lave lidt penge, siger Manu Chao. De sidste år har jeg set en stor repression af disse folk på gaden. Det har nået et total sindssygt niveau, siger han med et spor af frustration i stemmen.
Manu Chao har som sagt boet mange år i Barcelona, hvor han stadigvæk i dag kan ses spille akustisk på sit stamsted 'Bar Mariachi' og gademusikernes, punkernes og flippernes foretrukne tilholdssted: La Plaza del Trippy.
- Hvis du spiller på gaden, og politiet får fat i dig, så tager de dit instrument. Lokalregeringen siger, at de vil bekæmpe kriminalitet. Hvis du tager instrumentet fra nogen, som bruger dette instrument til at skaffe sig mad, hvad er der så tilbage at gøre, spørger Manu Chao retorisk, mens han med sydeuropæisk attitude slår armene ud og trækker på skuldrene.
Øko-bajere og børnepunk
Dagen før koncerten i KB-hallen. Det er den 12. oktober.
Manu Chao og og Radio Bemba er på sightseeing i København.
- Det er fandeme ligesom Paris i 1980`erne, griner Manu Chao og bassisten Gambeat, da Arbejderen sammen med Radio Bemba nærmer sig Sankt Hans Torv på Nørrebro og den Alternative Anti-kapitalistiske Kulturnat.
Manu Chaos gamle band Mano Negra startede med at spille musik på gaderne og i metroen i Paris tilbage i midten af 1980`erne.
La Mano Negra, der betyder 'den sorte hånd', tog deres bandnavn efter en spansk, anarkistisk organisation, som blev stemplet som en terrorbevægelse i 1880`erne.
Det er bandet selv, der har bedt om at se Nørrebro. Hverken Tivoli eller Den Lille Havfrue interesserer dem.
- Det kan da ikke være rigtige mennesker, der bor her, udbryder keyboard-spilleren Julio, da snakken falder på Københavns centrum. Tidligere på dagen gik han en tur i centrum for at finde en netcafé.
De er blevet fortalt, at Nørrebro er det mest progressive kvarter i København hvad angår alternativ kultur og politik. Så til fods går det fra bandets hotel i Vester Farimagsgade mod Sankt Hans Torv.
Da den spraglede flok musikere lige har krydset Dronning Louises Bro og morgenværtshuset 'Louises', kan de høre de første spæde toner af live-musik.
Kort tid efter står hele bandet med Thy øko-bajere i hænderne midt på Sankt Hans Torv og lytter til et meget ungt punkband med rødder i ungdomshusbevægelsen.
Manu Chao og hans musikalske brødre griner og jubler, da forsangeren fra punk-bandet, som en ung og langt mere påklædt udgave af Iggy Pop, hopper op på taget af dén lastbil, som i aften agerer musikscene.
De seks musikere forstår ikke, hvad der bliver skrålet fra scenen - det er heller ikke alle danskere på stedet, der gør det - men de forstår den unge mands energi og vrede. Og de forstår, at København alligevel ikke er det pæne glansbillede, som en gåtur i centrum måske kan give indtryk af.
Rockband eller cirkus?
På den aktuelle turné som følger i halen på udgivelsen af 'La Radiolina', Manu Chaos fjerde soloalbum, er både turné-manager og de store internationale bookere involveret.
Manu Chao fortæller, at han godt kan lide turnélivet med bandet, men at han bedst kan lide de turnéer, som han og hans band selv arrangerer. Også selvom det kræver mere arbejde:
- At organisere turnéer selv er det, vi bedst kan lide. Måske ikke så meget som et regulært rockband, mere som et omrejsende cirkus, siger Manu Chao, og kigger på KB-hallens betonvæg med et fjernt blik.
Måske tænker han tilbage på dengang, han med sit gamle band Mano Negra stablede nogle af musikhistoriens mest spektakulære turnéer på benene.
Der var en turné, som gik med skib fra Europa rundt til alle de store beskidte havnebyer i Sydamerika. Så var der den turné, hvor bandet lejede et helt tog og kørte rundt med cirkusartister og punkere i det borgerkrigsramte Colombia og spillede for bønder, guerillaer og narkosmuglere!
Læs også I Venezuela tror de unge på sig selv
Blå bog - Manu Chao
Født i Paris den 21. juni 1961 som José-manuel Thomas Arthur Chao.
Manu Chaos familie flygtede fra Francos diktatur i Spanien og slog sig ned i et indvandrerkvarter i en parisisk forstad.
Manu Chaos varemærke er at sprænge musikalske grænser. At blande punk, reggae og ska med den latinamerikanske cumbia og salsa er hverdag for Manu Chao.
Han synger på både: spansk, fransk, engelsk, italiensk, portugisisk, arabisk, baskisk, senegalesisk, galisisk og portu–ol, som er et hybridsprog mellem portugisisk og spansk .
Manu Chao har altid, gennem sine tekster, været garant for en social og politisk nærhed.
På sit nyeste album 'La Radiolina' fra i år synger han om både om situationen i Irak og Palæstina og om gadeprostitueredes liv i Madrid.
Han fik sit sologennembrud med albummet Clandestino fra 1998.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
