Efter militærkuppet i Chile 1973 kæmpede den svenske ambassadør i landet, humanisten Harald Edelstam ene mand blandt vestlige diplomater for at redde forfulgte politiske aktivister. Tankevækkende

af Anders Fenger
Filmen 'Den Sorte Pimpernel', der havde premiere i fredags er et tiltrængt eksempel på, at film kan minde os om væsentlige historiske, politiske begivenheder, som kan hjælpe os i den nutidige klassekamp.
Men samtidig afslører den også vigtige svagheder og en letbenet overfladiskhed.
Handlingen, der bygger på virkelige hændelser, er som følger: Efter militærkuppet i Chile 1973 kæmpede den svenske ambassadør i landet, humanisten Harald Edelstam ene mand blandt vestlige diplomater for at redde forfulgte politiske aktivister umiddelbart efter det CIA-støttede militærkup mod Allendes regering.
Han smugler dem ind i bagagerummet på sin bil. Han åbner porten til ambassaden for næsen af de fascistiske officerer. Han redder den cubanske ambassade fra et voldsomt angreb ved at hejse det svenske flag udenfor den beskudte bygning.
Samtidig med sine borgerlig, humanistiske indstilling til liv, frihed og død, kan Edelstam ikke holde fingrene fra de smukke chilenske kvinder. Mandens playboy-attituder bygger filmen desværre altfor meget på. Men det skal der måske til for at begå sig i den Hollywood-dominerede filmverden?

Hvorfor?
Måske også derfor skøjter filmen letbenet henover nogle væsentlige politiske spørgsmål.
Vel får vi at vide i rulleteksterne i filmens start, at CIA støttede kuppet. Men vi får ikke mere at vide. Hvorfor?
Vi får i filmen et indtryk af Edelstams ustyrlige kvindetække overfor en La Comandante - en kvindelig revolutionær og modstandskæmper, der smugler våben til en af Santiagos slumkvarterer, Men vi får ikke mere at videom modstandskampen og hvad hun var la comandante for. Synd.
Og i følge min ledsager i biografen, en herboende chilener, der selv sad seks år i Pinochets fængsler, viser filmen ikke de sande grufuldheder fra kuppets dage.
Blandt andet var der ikke få hundrede internerede på Santiagos nationale fodboldstadion, som vi ser i filmen. Der var mindst 5000. Og de blev ikke blot afhørt, men mange af dem torteret. Og dræbt. 100.000 blev fængslet indenfor diktaturets første år. Tusinder døde, heraf 3000 blev kaldt 'forsvundne'.
Filmen, der har fået støtte fra Amnesty International, åbner dog en lille flig af sandheden. Men det er nødvendingt, at du sætter dig ind i sagen ved hjælp af litteratur, internet og måske en kontakt til herboende chilenere, der måtte flygte dengang.
God tur i biffen. Den svensk-dansk-mexicansk producerede film kan anbefales: Den er et tiltrængt korkbælte midt i havet af lortefilm fra USA.

Den sorte Pimpernel.
Medvirkende: Michael Nyqvist, Lumi Cavazos,
Kate del Castillo,Lisa Werlinder. Instruktion: Åsa Faringer, Ulf Hultberg. Fotografi: Dirk Brüel.