Tro, håb, kærlighed...og Heerup

⎙

Onsdag, 07. november, 2007, 00:00:00

To udstillinger i anledning af Henry Heerups 100-årsdag. Det er helt fantastisk, hvad han kunne få ud af det, som vi andre hver dag smider på lossepladsen

af Tove Marie Petersen
Selvom kunstneren Henry Heerup ikke er blandt os mere, er der nok ikke mange danskere, der ikke ved, hvem og hvad han var.
For han var og er i vores bevidsthed en så livsbekræftende personlighed - en personlighed, der gennem sin helt unikke kunst var i stand til at formidle, så det trængte ind hos enhver, uanset alder, uddannelse: Til folket og til eliten - hvad der nok er ret sjældent i vore dage.
Han ville være fyldt 100 år i år, og det giver anledning til at se og gense hans værker på to udstillinger, udover dem i hans eget museum i Rødovre.
Den ene er på Louisiana i Humlebæk nord for København. Den anden på det fine lille galleri Nakke Hage i København.
På Louisiana står permanent hans finurlige granitskulpturer midt i det grønne udenfor vinduerne, og lige indenfor har museet arrangeret en fin lille ophængning af hans finurlige skraldefigurer. Det var helt fantastisk, hvad han kunne få ud af det, som vi andre hver dag smider på lossepladsen.
Det var heller ikke noget sjældent syn at se Heerup trækkende med sin cykel fuldt belæsset med skrammel af enhver art. Det var ikke for ingenting han blev kaldt 'Hugga'.
Han ville have nydt det i dag hvor vi er ved at kvæle os selv i affald.
Forsøm heller ikke at standse op og nyde Jens Jørgen Thorsens lille videofilm 'Et år med Henry'. Den er hele turen værd.
På galleri Nakke Hage vises hans arbejder på papir. Her er de første blyantskitser som viser ideerne og de første impulser til de senere værker - her linolsnit, litografier eller oliekridt. Her vises bl.a. forarbejder til hans illustrationer til Jens August Schades 'Sjov i Danmark' fra 1930`erne.
Heerups billedsprog var meget symbolpræget og han anvendte i sine billeder de ornamentale tegn som kors, anker og hjerte - symboler på tro, håb og kærlighed, moderskabet og barnet. Fosteret går igen sammen med de oldnordiske mytiske tegn.
Humoren var en vigtig del af Heerups univers og identitet. På Thorsens film kan man se ham synge og danse og som fløjtespillende Nisse. Man får sig en sund latter. Humoren er ellers en sjælden vare i vore dages kunst.
Henry Heerup døde i 1993. Han havde deltaget i Cobra-bevægelsen og var siden en flittig udstiller. Han er repræsenteret på Holstebro Kunstmuseum, Louisiana, Statens museum for Kunst, Museum of modern Art m.fl.
I 1970`erne gennemførte Heerup en stor udsmykning af trapperummet på Kofoes Skole på Amager. Den består af otte store billeder med temaet de otte årstider. Den kan ses, hvis man besøger Kofoeds Skole, og de kunne ikke hænge et bedre sted til glæde for de, som kommer der.