21 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Tanker ved 90-årsdagen

Tanker ved 90-årsdagen

Fredag, 09. november, 2007, 00:00:00

Vi har set oktober-revolutionen spejle sig i de hundredevis af sange, som tiden og bevægelserne har kastet af sig

af Leif Monnerup
Det har faktisk været umuligt at undgå tanker om 90-årsdagen her på det sidste.
Sangene er ved at falde på plads i den buket, jeg og harmonikaspiller Henning Jensen er ved at sammensætte til festen på lørdag i Trekronergade.
Opgaven lød på at lave et repertoire med inspiration og udgangspunkt i den russiske revolution.
Fat i de gamle bøger og ned i øveren.
Selvfølgelig vælger vi nogle af de klassiske revolutionssange. Der er jo Partisansangen, Flyversangen og!
Men så var der jo også lige mellemkrigstidens sange. Den om mordet på Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht, eller hvad med den fra kz-lejren Börgermoor. Og de italienske revolutionssange, og de franske, for ikke at tale om de danske. Selvfølgelig skal den spanske borgerkrigs sange med.
Materialet har vist sig at være enormt. Vi vil jo også lige besynge Vietnambevægelsen, Den chilenske kontrarevolution, EU-modstandens sange, og hvad med de sange, der blotlægger kapitalens ulyksaligheder.
Kun en begrænset del af den store sangskat bliver der tid til at optræde med. Men vi har da i hvert fald været helt nede og rode på bunden af sangkisten.
Det har været arbejdet værd.
Vi har set oktoberrevolutionen spejle sig i de hundredevis af sange, som tiden og bevægelserne har kastet af sig.
Og så er der altså nogle sangperler ind imellem, skulle jeg huske at sige.
God fest.

Leif Monnerup er musiker.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. nov. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur