...Og Ten Years After sparker stadig røv. Der var dømt powerplay i Amager Bio onsdag, hvor jubilæumsbandet krydsede København

af Helge Knudsen
Når Leo Lyon fyrer op under bassen, Rick Lee får trommerne til at koge, Chick Churchill hamrer i keyboardet, så det truer med at falde ned blandt publikum - og når Joe Gooch hviner en guitarsolo af i afsindigt, behændigt tempo, så er der dømt Ten Years After.
Bandets jubilæumsturné bragte dem i går til Amager Bio i København. Det blev et brag af en koncert, hvor nye - også uindspillede - numre blev blandet med de legendariske fra 60`erne og 70`erne: I`m going Home, Good Morning Little Schoolgirl, Hear Me Calling...
Og indrømmet: Din anmelder havde ikke gjort sit hjemmearbejde ordentligt. Så da 30-årige Joe Gooch som den første gik på scenen, troede jeg der kom et opvarmningsband. Det skulle da for helvede være Alvin Lee, der greb guitaren? Og så godt holder han sig vel heller ikke?
Men nej, det oprindelige bands legendariske forsanger og leadguitarist Alvin Lee deltager ikke i bandets seneste reunion. Men det sørgede ingen over i Amager Bio, selv om de grå hår i de store manker og hestehaler dominerede halvdelen af publikum.
For Joe Gooch prøver ikke på at være Alvin Lee. Han er bare en helvedes god guitarist og sanger i et band, hvor de andre tre trods deres tilsammen 187 år stadig leverer den up-beat rock-blues-jazzede lyd, som Ten Years After slog igennem med for 40 år siden.
Det tætpakkede publikum i den gamle biografsal på Amager oplevede fire ungdommelige, vitale herrer, der fyrede den af. Og hold kæft, hvor kunne vi li` det!