Er chimpanser religiøse, eller forundres de bare over naturens storhed? ¤¤Troens¤¤ renæssance tages under kærlig behandling på CaféTeatret i København

af John Bruun
Skal det være forbeholdt religiøst troende, at føle sig krænkede på deres overbevisning?
Er chimpanser gudfrygtige eller er det bare almindelig fryd over naturens frembringelser, der får dem til at danse, når de støder ind i et tordnende vandfald dernede i junglen.
Værner vi os med ironi, fordi vi ikke er troende, og har svært ved at forholde os til, at der skulle være noget, der er større end os selv?
Det er nogle af de spørgsmål, som Livingstones Kabinet tager under kærlig, intellektuel - mest britisk - behandling i deres gennem-musikalske show Babble-babble på CaféTeatret..
Forestillingen er dadaistisk, en kunstretning fra begyndelsen af forrige århundrede, der dyrkede det absurde og den meningsløse tilfældighed. Et oprør mod den religiøse puritanisme og den merkantile rationalisme.
Absurd bliver det, når hele koret optræder som dyr, med overskårne dunke som hoveder og kuglerunde, røde munde og poetisk, men fuldstændig uforståeligt, når Pete Livingstone reciterer digte på dadaistisk kunstsprog.
Forestillingen er i sig selv et billede på, at gu` fanden er der da mere mellem himmel og jord. Der er alle de sjove, sindssyge og aparte indfald, vi mennesker kan få.
Og nogle er jo en del bedre til det med de skøre og underholdende indfald end andre, så derfor også et nummer om stjernedyrkelse.
For selv om man ikke tror på en gud i religiøs forstand, kan man jo godt være på jagt efter en ledestjerne. En John Lennon med Paul i ascendanten for eksempel - eller hvad med en Che Guevara.
Livingstones Kabinet er også rigtig gode til det med indfald. Det er varm vedkommende underholdning, som virker bedst, hvis man er god til engelsk.
'Indimellem bliver vi mindet om, at alt hvad vi har, er hinanden. I manglen på sjæl eller 'tro' er vi nødsaget til at skabe et samfund, der bygger på vores fælles fornemmelse af både ærefrygt og undren over universet og os selv som væsener: En verdslig vandfaldsdans'.
Citatet er af forfatteren Sarrison Keillor og hentet fra forestillingens program. Det rummer kernen i det, der har inspireret det livingstonske Kabinet i år.
Det er sgu da flot.

Babble-babble. CaféTeatret. Af og med Livingstones Kabinet. Scenografi: Dorte Holbek. Iscenesættelse: Nina Kareis. Indtil 24. november