21 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mennesket er altså mere end teknik

Mennesket er altså mere end teknik

Fredag, 16. november, 2007, 00:00:00

Dokumentarfilm om robotter. Skal pleje-personalet erstattes af kunstige sælunger på plejehjemmene? Måske en ide for indenrigs-minister Lars Løkke Rasmussen

af Steen Flemming Jørgensen
Her er behov for en grundlæggende etisk diskussion. Kan robotter erstatte menneskelighed, varme og tryghed? Kan et menneske elske sin robot og kan en robot elske sit menneske?
Der er to store emner i filmen 'Mechanical Love'. En dokumentarfilm af den talentfulde Phie Ambo.
Det første er at skabe en robot, der ligner et menneske. Dt er videnskabsmanden og japaneren Hiroshi Ishiguro, som her forsøger at genskabe sig selv. Han har held med den fysiske gengivelse, men ved en konfrontation, hvor datteren medvirker, afviser hun klart denne robotlignende far, denne androide (næsten vellignende kopi).
Det virker beroligende, at denne lille pige her klart afviser og udviser afsky for androiden. Mennesket er altså mere end teknik.
Det andet emne er de pelsklædte robotter, der ligner sælunger. De vejer 2.5 kg og er ca. 50 centimenetr lange. De bliver benyttet som kæledyr til demente patienter på plejehjem i Tyskland og såmænd også i Danmark som forsøg.
I disse scener ser vi hvor afhængige de gamle damer bliver af disse kunstige sælunger, der både kan give lyd, flytte hovedet, luffer og øjne.
Skal plejepersonalert erstattes af kunstige sælunger.? Måske en ide for indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen?
I en af scenerne ser vi hvordan det er at blive gammel på et plejehjem. De scener er hjertegribende og uhyggelige. Vi ser ældre mennesker sidde passive. Vi ser dem i spisesituationer, og ønsker, at vi aldrig kommer til det stadie i vores tilværelse - under de omstændigheder.
Desværre har dokumentarfilm ikke den store tilskuermæssige bevågenhed. Kun hvis de bliver solgt til de landsdækkende tv-stationer. Jeg håber denne film bliver det.
Filmen Mechanical Love er udnævnt til en stor dokumentarfilmfestival senere på året i Amsterdam, og vises i øjeblikket på CPH:DOX-film festivalen.

'Mechanical Love'.
Instruktion & manus: Phie Ambo.Produktion: Tju-Bang Film a/s. www.cphdox.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. nov. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur