I en blanding af fiktion og dokumentar fortælles historien fortløbende af forskellige fortællere - lige fra fiskesovs-sælgere, bønder, elefanthyrder til en landsby-teatertrup
af Luise Rütting Schweitz
Her er en film af Apichatpong Weerasethakul, som ifølge festival-omtalen under CPH:DOX er Thailands svar på vores Lars von Trier. En instruktør, som har fået meget omtale - også for sin sidste film Blissfully Yours.
Apichatpong har her i sin første film fra 2000 ladet sig inspirere af den surrealistiske fortælleteknik cadavre exquis. I en blanding af fiktion og dokumentar fortælles historien fortløbende af forskellige fortællere - lige fra fiskesovs-sælgere, bønder, elefanthyrder til en landsby-teatertrup.
Fiktionssekvenserne har et skær af stumfilm over sig, som forstærkes af, at hele filmen er i sort hvid. Historien udvikler sig via sine vekslende fortællere i skiftende retninger på ganske uforudsigelig måde - og man får næsten lyst til at bryde ind med sin egen fortsættelse. Og det er filmens styrke - følelsen af at historien hele tiden er åben og at alt kan ske.
Det gør der nemlig. Thailændernes forhold til overtro og det mystiske skinner stærkt igennem som noget ganske naturligt. Gennem filmens sort hvide filter ser vi et Thailand, der er skæppeskønt og forunderligt og som ikke er bange for at fortælle en historie. Hvor mærkelig den så end må lyde i vores danske del af verdenen.
Mysterious Object at Noon.
Vises lørdag den 17.11. i Cinemateket, København, kl. 21:00.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278