Kulturens bord kunne være så rigt, men er ofte fattigt for hovedparten af kunstnerne her i landet. Hvad blev der af bankernes og de riges støtte til kunstnerne?

af Micael Castor
Rundt omkring i landet skyder multihaller og kulturhuse op, men man glemmer, hvor pengene skal komme fra til de optrædende.
Kunstnere vil nu engang hellere have mammon frem for mursten.
Kulturlivet er presset ud i, at skulle forsøge sig med sponsorordninger, velvidende at erhvervslivet fortrækker sportens verden.
Jeg husker en gang, hvor jeg kontaktede et møbeleksportfirma omkring et økonomisk sponsorat til en festival, som kommunen havde givet tilskud til. Efter mit møde med direktøren, ringede ham mig op et par dage efter.
Fire gange nåede han at sige, de ikke kunne give nogen penge, men vi kunne måske godt låne et par stole - men så skulle vi også virkelig tale om det!
Til tider er det som om, at direktørers IQ kun rækker til bandereklamer i sportsverden og de ikke har fantasi til kulturelle oplevelser.
Regeringen har forsøgt sig med ordninger, hvor kulturen skulle matches med erhvervslivet - kunstnere kunne så i aktivering komme ud i en virksomhed, det vil sige, at kunstnere skulle tilpasses erhvervslivet ønsker og præmisser.
Hvad med om man i stedet havde ordentlige tilskud til kunstnere, så de fik et anstændigt levebrød?
Regeringen driver klapjagt på arbejdsløse skuespillere og tvinger dem i jobs, som intet har med skuespil at gøre. Kunne man forestille sig, at det var omvendt? At arbejdsløse indenfor erhvervslivet skulle tilpasse sig kulturens ønsker og behov? Vel næppe!
Regeringens støttepulje til udgivelse af cd`er har vist sig at være for multinationale pladeselskaber - og dem som i forvejen er veletablerede.
Oprindelig var meningen ellers den, at når blot et lille pladeselskab havde udgivet tre albums i forvejen, så kunne det komme i betragtning til støtte. Snydt igen!

Omvendt Robin Hood
Bankerne, de rige og velstillede har de senere år oplevet en turboøkonomi for dem selv - takket være regeringens skattelettelser i milliardklassen. I omvendt Robin Hood-stil har den taget fra de dårligst stillede og givet pengene videre til overklassen.
Hvad blev der af bankernes og de riges støtte til kunstnerne?
Det er utroligt vigtigt, at landets politikere indser, at kultur og kunst fortjener støtte i et omfang, som gør det muligt at leve af den - ellers ender vi virkelig med at blive fattige - også på kulturområdet!

Micael Castor er sanger og komponist.Indlægget var skrevet lige før Folketingsvalget under temaet 'Valget og kulturen'.