Som juleforestilling er ¤¤Vinter i Lønneberg¤¤ seværdig for både børn og barnlige sjæle. Men sæt ikke næsen op efter et gensyn med den kendte Emil. For han er der ikke

af Tina Egholm Henriksen
Historien lever, men skarpheden mangler i figurtegningerne i Folketeatrets opsætning af Astrid Lindgrens klassiker 'Vinter I Lønneberg.'
Julen er forventningernes tid. Og store var forventningerne da også til årets juleforestilling på Folketeatret. Vi skulle gense en elsket skikkelse fra Astrid Lindgrens univers, Emil, i Michael Moritzens opsætning.
I dét øjeblik det kolde hvide tæppe gled til side var vi der - man kunne næsten fornemme kulden fra det dybfrosne vinterlandskab, mens de centrale figurer blev præsenteret én for én.
Scenografien var fremragende. Det frosne vinterlandskab blev skabt enkelt af frostblå og hvide stykker stof fra loft til gulv. Sammen med lyssætningen var det meget effektfuldt.
Det samme var den øvrige scenografi. Enkelte, velvalgte rekvisitter blev brugt til at tegne rum og landskaber. En pølse på en pind i en snedrive og ingen var i tvivl om at dét var ulvegraven.

Handlingen
Emil følger sit gode hjerte og inviterer alle fattiglemmerne til kalas på Katholt. Men den onde kommandus går i ulvegraven under jagten på den allersidste pølse - og endelig trodser Emil vind og vejr i forsøget på at redde sin allerbedste ven, Alfred.
Min unge ledsager sad ude på kanten af stolen under det meste af forestillingen og var vældig godt underholdt. Jeg selv havde en noget mere blandet oplevelse.
Alle spillede fremragende og historien blev godt fortalt, ingen tvivl om det. Pauline Rehné gjorde det særdeles godt i rollen som både Kommandusen og Tyttebær-Maja. Tumpe-Jocum, som blev godt spillet af Rasmus Haxen, fremstod ligeledes både sølle og komisk.

Noget manglede
Men jeg savnede nogle helt centrale karaktertræk ved hovedpersonerne. Emils (Anders Budde Christensen) klare, følsomme sind og Idas (Lykke Sand Michelsen) sødmefulde blåøjethed troede man aldrig rigtig på. Far-Antons (Per Linderoth) ukontrollable raseriudbrud mod Emil fik heller ikke rigtig bid.
Måske er det helt bevidst at sidstnævnte ikke rigtig får plads - det er jo barske løjer i en juleforestilling. Og det er overvejende sandsynligt at undertegnede simpelthen har set for mange Emil fra Lønneberg-film til at kunne sætte sig ud over, hvordan Emil og Ida 'rigtig' ser ud.
Som juleforestilling er 'Vinter i Lønneberg' seværdig for både børn og barnlige sjæle. Men sæt ikke næsen op efter et gensyn med Emil. For han er der ikke.

Vinter I Lønneberg. Af Astrid Lindgren. Instruktion: Michael Moritzen. Scenografi: Jesper Corneliussen. Folketeatret til og med 23.dec. Landsturné fra januar.