21 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fortiden forfra med de tre akkorder

Fortiden forfra med de tre akkorder

Onsdag, 28. november, 2007, 00:00:00

Bruce Springsteen, Neil Young og Sebastian har alle udgivet nyt i år

af Ole Ree
Hvad har de tre herrer Bruce Springsteen, Neil Young og Sebastian tilfælles?
Ja, de er født midt i eller sidst i 1940`erne, er musikere uden stofproblemer, har udgivet bjerge og floder af plader, cd, film - og har alle tre udgivet et nyt album i år. De er startet med tre akkorder og så ellers - 'ud over stepperne.'
Bruce Springsteen er tilbage i E-Street Band-stilen med stort set samme besætning. Så det er solid, svedende rock og rul. Teksterne spænder over alt fra piger i sommertøj, sigøjneren på sin fede kværn og opgøret med din egen værste fjende.

Trip
Neil Young har også hentet inspiration fra fortiden med Crazy Horse og Ragged Glory.
Dvd`en er en spøjs affære: Psykedeliske farvetrips på scenetæppet som det huskes fra midnatskoncerterne i Dagmar Bio de lørdage i slutningen af 1960`erne. Trip, der forsatte i hovedet på nogle, der troede, de skulle i himlen, men kom på Skt. Hans efter mødet med Jesus, der havde fået pinklilla hår.
Nå, den fortid, den sorg.
Men Neil Young holder sig til alle de ordinære ting på godt og ondt, han plejer at skrive om.

Store flugt
Og så er der Sebastian. Ja, han sad som en Knud Christensen i foyeren dengang på Dagmar og varmede gratis op til sin egen store karriere.
Et af hans mest solgte albums, 'Den store flugt' er genoptrykt, suppleret med en extra cd, kaldet 'Silhuetter' med otte ukendte numre.
Som vanlig herfra ingen stjerner, men fem gange fortid forfra.

Bruce Springsteen. Magic. 2007. Columbia.
Neil Young. Chrome Dreams II CD/dvd 2007
(Reprise Records)
Sebastian. Den Store Flugt. Otte ukendte bonusnumre. To cd. 2007.EMI.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. nov. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur