Kultiration - det lyder som lyden af et sammen-bragt, men musikalsk velfungerende, ægteskab af svensk folkemusik, klezmer- og balkan-lyde og de tungt-skæve reggae-takter fra Jamaica
af Anders Fenger
Bassen får hele lokalet til at vibrere af nærhed, men tungheden letter, da sangeren Marcus Bergs hæse og nærværende stemme driver os ud i en form for afklaret ro, føllelse af frihed og erkendelse. Her opdyrkes noget nyt og inspirerende.
Det svenske band Kultiration besøgte lørdag Club Global på Nørrebro i København.
De unge svenskere fra Göteborg kombinerer inspirationen fra hjemlig kulturarv og inflydelserne fra folkemusikken, kombinerer det med jazz og bagtakt.
Instrumenter som violin, harmonika og kontrabas mixes med keyboard, elguitar, basun og trompet.
Det lyder som lyden af et sammenbragt, men musikalsk velfungerende ægteskab af svensk folkemusik, klezmer- og balkan-lyde og de tungt-skæve reggae-takter fra Jamaica.
Det sidste ikke mindst på grund af Marcus Bergs stemme, der giver minder om Bob Marleys gennemslagskraft.
Pyt med at bandet sværger til den idealistiske yoga-filosof Swamiji Vagishanandas ideer om frie børn og naiv verdensfred.
Tonerne i sig selv fra det meget unge band skaber optimisme og tro på fremtiden. Og det er jo i sig selv ufatteligt brugbart i verden af i dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278