Sammen med 5.000 andre begejstrede rockfans, overgav Arbejderens udsendte sig til det legendariske punkband, der netop har fejret 30-års jubilæum

af Jens Espensen
Allerede på perronen på Brixton tubestation i det syd-vestlige London, kunne man fornemme, at noget helt specielt var i vente. Novemberluften nærmest vibrede af forventning og lige udenfor stationsbygningen var billethungrende Pistol-fans i desperat jagt på billetter. 'Tickets, tickets, I`ll buy any ticket for The Pistols'.
Mindst ti gange på vejen til koncertstedet Brixton Academy blev jeg passet op af folk, der bare ville ind i det forjættede land.
Anledningen var genforeningen af The Sex Pistols i anledning af 30-året for udgivelsen af gruppens eneste lp-plade 'Never Mind the Bollocks' der kom på gaden den 28. oktober 1977.
Først var tanken, at markere jubilæet med en enkelt koncert den 8. November, men med et massivt pres på billetbureauet - de 5000 billetter var solgt på 10 minutter - blev den oprindelige koncert først til tre og siden til syv optrædener for John Lydon ( der nok er bedre kendt under sit kunsternavn Johnny Rotten), Steve Jones, Paul Cook og Glen Matlock.
Med et cpr-nummer, der bekræfter, at man er gammel nok til at kunne huske bandets tre turbulente leveår fra 1977-1979, ligger der en udfordring i at skelne mellem almindelig begejstring over dejavuet fra sin egen ungdom og den forhåndenværende oplevelse.

Intenst
Men lad det være sagt med det samme: The Sex Pistols gav en på alle måder formidabel koncert. En sansemættende og intens oplevelse af et lydinferno, der varede halvanden time og efterlod denne skribent drænet for energi og nærmest lykkelig over - omsider - at have oplevet et af rockhistoriens mest skelsættende navne.
Der er næppe tvivl om, at overskriften på gruppens sidste comeback, der fandt sted i 2003 under navnet 'We are only in it for the money - tour', også er dækkende for jubilæumskoncerten.
Men The Pistols gik på scenen og leverede varen, der startede med krigstidssangeren Very Lynns 'There will always be an England', som skabte for et øjeblik stemning a la 'Last night of the Proms', mens Johnny Rotten førte bandet ind på scenen til publikums ekstatiske begejstring.

'God Save the Queen
'Hellow London, we are fucking glad to be here', introducerede John Lydon og herefter gik det ud over stepperne med Steve Jones guitar tordnede det ene riff efter det andet ud over en vildt dansende og rockende fanskare.
Det startede med 'Pretty Vacant' og sluttede med gruppens to største hits, 'Anachy in the UK' og 'God Save the Queen' som ekstranumre.
Halvanden time i i tidsmaskinen og ud på Londons kolde gader igen. 'That was a great night', sagde Nigel og Dave, som jeg snakkede med i toget hjem - og mere enkelt kunne så stor en oplevelse nok ikke udtrykkes.