Lad dig blive suget ind i en helt enkel, tragisk, kærlig historie. ¤¤Dykkerklokken og sommerfuglen¤¤ er intet mindre end ufattelig livsbekræftende og smuk

af Luise Rütting Schweitz
Kære læser.
Jeg kan ikke andet. Jeg bliver nødt til at træde ud af min anmelderrolle, for den her film - 'Dykkerklokken og sommerfuglen' - begejstrer mig så meget, at jeg ikke kan andet end at boble og følge min lyst til at tale uhæmmet hurtigt og længe om min oplevelse.
Jeg var ellers helt klar med anmelderkasketten på og dog så helt uforberedt. Ikke klar over, at jeg skulle til grine højlydt, lade tårene trille, at jeg var ved at blive suget ind i en helt enkel, tragisk, kærlig historie, der lettede og blev magisk. En historie, som ikke kun er ægte i kraft af, at den er autentisk, men fordi ikke et eneste sekund i den virker falsk.

Lammet
Jean-Dominique Bauby, den tjekkede chefredaktør for det franske Elle lider i december 2005 et slagtilfælde, der efter knap tre uger i koma efterlader ham i locked-in-syndrom. En tilstand, hvor selve hjernen stadig fungerer, men kroppen er helt lammet.
Heldigvis opdages dette og alle ressourcer stilles til rådighed på det lille genoptræningshospital ved havet.
Blandt mange står talepædagogen Henriette frem, der er så imponerende ihærdig og tålmodig. Det er hende, der ser potentiale og har tro på hans mulighed for at kommunikere. Hans eneste bevægelse, som er venstre øjenlåg.
Hun finder frem til at en staveplade, der har alfabetet i den rækkefølge, som det bliver brugt hyppigst i på fransk. Og som hun, eller hans senere sekretær, remser op, blinker han ved dét bogstav, han vil bruge.
Marie, den smukke fysioterapeut, der i sin træning af patientens synkebevægelser, bruger kyssemund og derved er ved at drive Jean-Do til vanvid. Alle gør de en indsats for at gøre hans liv værdigt, selv i den tid, hvor han ikke selv føler, at det er det.

Fantasi
Jean-Dominique Bauby giver dog ikke op. Han husker sin fantasiâ den eneste option til at føle, at han stadig lever - hans mulighed at rejse ind i fantasiens verden. Rejser, der fører ham langt væk til fremmede egne eller til smukke kvinders bløde favne. Rejser til fortiden, til dem, han ikke kunne elske, til dem han fortryder, at han ikke elskede mere. Hans børn.
Og efter i noget tid at have afvist besøg fra disse, tager han nu imod. Han tager i det hele taget imod med hele sit sind og hjerte. Tager imod de mennesker, som sidder der ved hans sengekant, mens hans skriver sin bog, som er en kærlighedserklæring til livet. Tak for den.

Heldigvis...
Filmen var oprindelig tænkt at skulle være på engelsk med Johnny Depp i hovedrollen. Jeg er en stor fan af Johnny, men hér siger jeg heldigvis, at han ikke kunne. Og heldigvis besluttede Julian Schnabel sig så for, at filmen skulle være på fransk. Og har spækket den med navne som Mathieu Amalric, Emmanuelle Seiger, Niels Arestrup, Marie-Josée Croze, Max von Sydow m.fl.
Kære læser. Med fare for at sætte jeres forventninger for højt, jeg giver dén her film alle stjerner, den kan få. Nyd den.

Dykkerklokken og sommerfuglen. Instruktion: Julian Schnabel. Frankrig/USA.
Premiere i aften.