En aften i Århus med tre musikere, der er på vej med deres talenter og helt sikkert har noget at have dem i

af George Zeuthen
Klangkæmperne er en løs samling af musikere i Århus, der gerne vil gøre en indsats for at få kvalitetsmusik frem fra græsrødderne. Altså musikere fra det lag, som er lige ved at bryde igennem og blive 'kendte'.
Ved et tidligere arrangementer har Klangkæmperne blandt andet præsenteret amerikansk folkemusik, og den 5. december optrådte tre sing-a-songwritere på Voxhall i Århus. Alle tre kom de med egne sange om melodier.
Den første sanger var Kaspar Vig. Ifølge hans ledsagende kommentarer var han først begyndt at lave sange på dansk for nogle måneder siden.
Måske var det derfor, at hans tekster var famlende og for selvcentrerede. Vig er en god sanger og burde kunne skrive nogle bedre sange om emner, der ikke kun drejer sig om ham selv.
Aftenens kvindelige solist var Annika Aakjær. Hun spiller en flot guitar, og med hjælp fra en cello og trommer formåede hendes melodier at skabe en fin lydbaggrund for sangene. Hun lagde ude med at sige:
'Som sangskriver lærer man. At hvis man vil have et hit, skal man synge om noget, folk kender. Jeg vil ikke synge om kærlighed, men om et toilet.'
Og det gjorde hun så. Med fraseringer i retning af Pia Raug. Smukt svævende og med en ironisk distance til sig selv, og de ting i verden, som hun gerne ser anderledes.
Per Worm var den sidste sanger og guitarist, der sammen med to venner på henholdsvis gulvbas og violin, sluttede aftenen af.
Samtidig var Worm den af de tre kunstnere, der havde mest udadvendt på hjerte. Blandt andet sang han en besk sang om miljø og en meget morsom sang om nedskæringer på daginstitutioner.
En god aften med tre musikere, der er på vej med deres talenter og helt sikkert har noget at have dem i.

Klangkæmperne. Voxhall. Onsdag.