Nu støjer The Raveonettes langt mere. Og det er befriende

af Mikael Strandbech
The Raveonettes har på sin fjerde cd 'Lust, Lust, Lust' sluppet de stilmæssigt stramme tøjler, der har præget de to forrige albums. Nu støjer de langt mere. Og det er befriende.
Der er stadig spor af 60`rne, rock`n-roll og Phil Spector, men nu også af Jesus and the Mary Chains, Ramones og Twin Peaks.
Sune Wagner og Sharin Foo`s stemmer klæder fremdeles hinanden i udsøgt, sjælden grad for eksempel i titelnummeret, der handler om begær og lyst : 'A man sure is weak. But lust holds his hands'.
Eller når de går søgende gennem mytologiske landskaber i det blændende åbningsnummer, 'Aly, walk with me', der midtsvejs eksploderer i en primalskrigene guitar.
Støj og melodiske guitarfigurer kærtegner flere sange om trang til melankoli og mørke, blandt andet den fabelagtige 'Black satin': 'Look who is here to save my soul... her black satin dress takes me aback'.
Sune Wagner har gennem tiden skrevet en række af fantastiske ballader. Den hudløse og sørgmodige 'With my eyes closed' skriver sig ind i rækken.
Desværre er der et par numre sidst på cd`en, der ikke helt når helt i mål. De forbliver stiløvelser ud i Phil Spector-land uden det afgørende twist. Men alt i alt et absolut anbefalelsesværdigt album.

The Raveonettes. Lust, Lust, Lust. Alarm Music.