Ved sin kollektive kraftpræstation, den sprælske iscenesættelse og formidable scenografi er operaen Maskarade absolut et rigtig godt bud på et par timers solid, tankevækkende under-holdning

af Luise Rütting Schweitz og Anders Fenger
Svævende cirkusartister. En nattevægter på blå rulleskøjter. En fuld fader hiver publikum på scenen, mens en (velsagtens) underbetalt polsk håndværker vifter med sit hjemlands rød-hvide flag. Latterbølger går gennem salen i den nye Opera.
Ja, repremieren på Maskarade - en komisk, dansk opera i tre akter af Carl Nielsen, baseret på Holbergs komedie fra 1724, satte gevaldig fut i Operaens Store scene fredag aften.
Dét kunne mærkes på publikum, der især i den sidste akt flere gange afbrød løjerne ved at bryde ud i spontane klapsalver. Især de store maskarade-optrin og spændstige, akrobater vakte begejstring.
Stykket, som er nyfortolket, rammer os, selvom det er skrevet for flere hundrede år siden og musikken er komponeret i 1904-1906.
Holberg ville med teaterstykket Maskarade gøre op med tidens klasseskel, han ville understrege længslen efter at føles lige, til at bryde fri af normer - dog altid med øje for at alles plads i samfundet skulle fyldes.
Han ville latterliggøre tidens snobbede, aristokratiske magthavere og provokere dem.
Lad der blive fest og fantasi! Lad maskerne falde!

Tvangsægteskab
Selve handlingen i Maskerade er lige så kendt, som den er enkel.
Leander og Henrik er venner. Leander er forelsket. Men Leanders far har andre planer. Tvangsægteskab. De to fyre beslutter alligevel at tage af sted til maskerade
Men faderen Jeronimus sætter den polske gæstehåndværker, Arv, på vagt for porten, så de ikke kan komme ud.
Så er der lagt i ovnen!
Holberg ville utvivlsomt, hvis han havde haft mulighed for at titte med oppe fra balkonen i fredags, have nikket anerkendende til operachef Kasper Bech Holten og Morgan Allings dristige iscenesættelse, der blandt andet udstiller vores tids småborgerlighed - som da Leander og Leonora drømmer om eget hus, græsplæne, nuttet ligusterhæk og rygende webergrill - genialt skåret ud i pap, så at sige, med en baggrund af en stor boligannonce fra 'Dome'.
Endnu en gang en understregning af scenografiens styrke i netop dette stykke. Tak til scenografen Marie “ Dali og de hårdtarbejdende tømrerne og snedkerne mm. bag kulisserne!
Det er vel heller ikke hver dag, at problematikken om polske håndværkere i danske badeværelser, rammer de kongelige scener. Og at en sanger med fagforbundet LO`s logo på ryggen synger irettesættende til den (måske illegale og underbetalte) polske håndværker med sin dybe bas-stemme...

Lav lyd
Ingen af sangerne brænder desværre individuelt helt igennem i Maskerade. Lyden var for lav, mens de engelske 'overtekster' med fordel kunne have været på dansk, da det af og til var svært af følge helt med i den danske sangdialog.
Men ved en kollektiv kraftpræstation, sprælsk iscenesættelse og formidabel scenografi, er Maskarade absolut et rigtig godt bud på et par timers solid, tankevækkende underholdning - med masser af vitaminer.

Maskerade. (Synges på dansk) Iscenesættelse: Kasper Bech Holten og Morgan Alling. Medvirkende: Stephen Milling, Christian Christiansen, Susanne Resmark, Ulla Kudsk Jensen, Niels Jørgen Riis, Gert Henning-Jensen, Johan Reuter, Elisabeth Halling, Anna Rydberg, Hanne Fischer og Djina Mai-Mai.
Det Kongelige Operakor,
Sjællands Symfoniorkester,
Det Danske Drengekor.