1965 var der registreret mere end 500 tekstilvirksomheder i Herning og mere end 200 i nabobyen Ikast

af Hanne Rosenvold
En af de historier, der fortælles i bogen 'Industri, industri, 25 stk. dansk kulturarv' handler om tekstilindustrien i Herning og omegn.
Herning - byen, hvor trådene knyttes. Sådan stod der i mange år på vejskiltene ved byens indkørsel.
Ikke uden grund. I 1950`erne og 1960`erne var Herning centrum for dansk tekstilindustri. I 1965 var der således registreret mere end 500 tekstilvirksomheder i byen og mere end 200 i nabobyen Ikast!
Det var ikke en udvikling, der var opstået ud af den blå luft. Det midtjyske område har en lang tradition for bearbejdning af uld og klæde og det var den tradition, der blev bygget videre på i årene efter Anden Verdenskrig.
I århundreder har får græsset på heden og været leveringsdygtige i uld. I 1600-tallet opstod en omfattende husflidsproduktion af uldvarer i de midtjyske hedeegne. I hedebøndernes dagligstuer blev der strikket flittigt af mænd såvel som kvinder og børn - uldne strømper, underbukser, trøjer, vanter og huer. Hosekræmmere opkøbte varerne og solgte dem i byerne landet over.
I slutningen af 1800-tallet opstod de første trikotagefabrikker, der ofte blev placeret tæt på det nye transportmiddel: jernbanen. Karakteristisk for denne tidlige tekstilindustri var brugen af hjemmearbejdere, hvor familierne strikkede og syede på akkord i eget hjem.
Det var denne tradition efterkrigstidens kraftige vækst byggede videre på. Men som én af de første brancher herhjemme blev tekstilindustrien ramt af udflytningen af arbejdet, ikke mindst til Asien.
Bygninger, der engang rummede Hernings første tekstilfabrik, er i dag Herning Museum med mange minder fra tekstilindustriens storhedstid.

Industri, industri, 25 stk. dansk kulturarv. 149 kr. Gads Forlag. Er udkommet.
Læs mere om industriminder landet over på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside: www.kulturarv.dk