Det er en del af den nykonservative ideologi, der blomstrede op i sammenhæng med it-revolutionen, at arbejderklassen er død elller i hvert fald døende. Alle er i dag specialister og får ekspertuddannelser og ekspertløn. Intet kunne være mere forkert

af Kjeld Stenum
Hvad der er sandt er, at arbejderklassen splittes op i en 'tung' ufaglært ende, som med held usynliggøres og marginaliseres, og en stærkere faglært ende, som bildes ind, at den er blevet til middelklasse. Det er den ikke. Men så længe de næstnederste dele af arbejderklassen er optaget af at forsvare mere eller mindre indbildte privilegier i forhold til de nederste dele, så længe det kan lade sig gøre at forvandle et stort flertal til mange små mindretal, lige så længe kan det lade sig gøre at forvandle magt til afmagt.
Hvordan er det lykkedes for kapitalisterne at splitte os sådan?
Det er der ikke noget mystisk ved. I de seneste år har vi haft byggeboom i Danmark. Boomet er nu ved at blive afløst af, hvad borgerlige økonomer kalder overophedning, men det har varet i efterhånden en del år, og under normale omstændigheder skulle lønnen være nærmest eksploderet i sådan et boom.
Normalt spiser vi os fede i de fede år, så vi har et godt niveau at starte fra, når tiderne bliver ringere. Men denne gang er vi ikke blevet fede.
Vorherrebevares, jo, lønnen er da steget, men eksploderet? Nej, det kan man absolut ikke sige. Og det er den ikke, fordi ved selv den mindste bitte lokale lønforhandling på en byggeplads bliver vi revet statistikker fra arbejdsgiverne i næsen, hvor det dokumenteres, at i forhold til gennemsnittet så ligger vi allerede rigtig pænt.
Vi kan ikke stige, fordi der er nogle, der trækker nedad i statistikkerne. Hvordan skal det gå os, nu tiderne er ved at blive magre, og vi ikke har fedt at tære af?
Disse 'nogle', som trækker ned i statistikkerne, er ikke danskere. De er udlændinge, hovedsagelig fra de ny østeuropæiske EU-lande. Alene i byggebranchen er der registreret omkring 17.000 af dem på det danske arbejdsmarked.
De går til lønninger, som - bevares - er legale nok i forhold til vores overenskomster, men indenfor byggebranchen er der absolut ikke tradition for, at det er overenskomsterne, der trækker lønniveauet, tværtimod så ligger lønningerne i reglen 40 til 60 procent over overenskomsternes minimallønninger. Mindst. Så 17.000 på noget i retning af minimumsløn er noget af en dødvægt. Og så er de kun toppen af isbjerget.
Ud over dem er der 43.000 byggefolk udstationerede i Danmark af hjemlandets firmaer på hjemlandets overenskomster svarende til somme tider kun halvdelen af dansk minimalløn. Og så er der fidusfirmaerne med eksempler på reelle timelønninger helt ned til 14 kroner. Og ud over dem, som det lykkes at finde, så er der jo alle dem, som det ikke lykkes at finde.
Det handler ikke kun om østeuropæere. Nylig dokumenterede DR-tv, hvordan asylansøgere var nødt til at acceptere at tjene penge under disse slaveagtige og illegale omstændigheder, fordi det danske system i årevis spiser dem af med en starthjælp, det hverken er til at leve eller dø af. Fordi de er illegale, kan de ikke organisere sig og ikke klage nogen steder. Reelt er de slaver, de har ingen rettigheder.
Kære venner, denne udvikling er ikke specielt dansk. Sådan er moderne globaliseret kapitalisme. Det er sandt, at EU er et nyttigt redskab for kapitalisterne i denne 'globaliseringsproces', fordi EU gør det ulovligt og umuligt for arbejderne på nationalt plan at organisere sig imod, at de på europæisk plan lavest betalte og dårligst organiserede spilles ud imod de bedst betalte og bedst organiserede.
Men det handler ikke kun om det, for hvis national modstand imod forringelsen af vores kår var for stærk, havde kapitalen jo mulighed for at emigrere. Og de stedse skrappere udlændingelove, som indføres alle vegne, forhindrer ikke nødlidende, flygtende mennesker i at være nødlidende og flygtende, men fratager dem blot alle rettigheder til at klare sig på legal vis og forvandler dem til slaver for dem, som vil give dem arbejde.
Denne illegale og derfor usynlige slavehær spiller en voksende rolle i moderne globaliseret kapitalisme. I USA, som jo har haft en rig tradition for at være foregangsland med alle kapitalismens dårligdomme, opstod allerede i halvfemserne begrebet 'working poor' som betegnelse for arbejdssøgende eller arbejdende mennesker, der i en længere periode var tvunget til at klare sig for aflønninger under den officielle fattigdomsgrænse.
Omkring årtusindskiftet regnede man med, at der var omkring 6,4 millioner af disse 'working poor' alene i USA, mens der var 28 millioner, som tjente under 10 dollars i timen. Udviklingen var blandt andet drevet af en stor mængde illegalt arbejdende mexicanere.
Sideløbende med udviklingen af 'working poor' er den faglige organisering smadret, kun 13 procent af de amerikanske arbejdere er i dag organiseret, mod 35 procent for halvtreds år siden. Og minimumslønnen er faldet med omkring 30 procent siden 1968, inflationen modregnet.
I Kina, som jo som kapitalistisk foregangsland desværre ikke lader USA meget efter, lever millionvis af den slags moderne slavearbejdere i storbyerne, folk fra fjerne landdistrikter, som opholder sig illegalt i byerne uden arbejdstilladelse, og som derfor er helt i lommen på deres arbejdsgivere.
Nå, det ville nu næppe hjælpe dem meget at klage i deres fagforeninger, for i den moderne kinesiske 'arbejderstat' er fagforeningsleder og arbejdsgiver ofte én og samme person. Og det kommunistiske parti forvandlet til arbejdsgiverparti og rekrutterer arbejdsgivere.
Disse vilkår skal danske arbejdsgivere konkurrere med. Så de priser deres legale, halvlegale og illegale udenlandske slaver, fordi de er mere autoritetstro, de vil arbejde mere og i flere timer end os indfødte, de kan spises af med ringere løn, og de er dygtige.
Og nu hvor krisen kommer, er det dem, der får lov at forblive beskæftiget, vi andre kan blive sparket ud i kulden, indtil vi er parate til at opføre os lige sådan. Men døde? Nej, usynliggjorte.
I det lange løb skal vi sgu` nok blive synlige igen. Men det kræver international solidaritet. National modstand er ikke længere tilstrækkelig, kapitalisterne er blevet for globaliserede. Det er vi nødt til at lære at forstå. Legale og illegale, arbejdere og slaver.