Marianne Larsen giver poetisk indlevelse i en svunden barndom
af Jens Fransen
At rejse tilbage i ens egen fortid har altid og vil vel altid være et oplagt emne for de fleste forfattere. I digtform i roman eller i biografiform.
Marianne Larsen har valgt at gøre det på sin helt egen måde. Nærmest en blanding af poesi og prosa.
Handlingen i 'Den forelskede unge' udspiller sig over en enkelt sommerdag i 1950`ernes Danmark.
En dag, hvor der måske ikke sker så meget, og alligevel. For den fem-årige hovedperson er det en begivenhedsrig dag. Morgenkaffe hos Mos-Anni med besøg fra Amerika, lillebroderens næsten-drukneulykke, en bortløben dreng om aftenen efter dilettantstykket, der ikke er til at stole på.
Alt dette, og adskillige andre episoder, fylder meget i et lille pigehoved.
Marianne Larsen gør det til poetisk indlevelse i en svunden barndom - uden badeværelse og andre for nutiden selvfølgeligheder.
Samtidig er mange af iagttagelserne eviggyldige. De første bevidste tanker om, at man er sig sit køn bevidst. De voksne, der snakker og dirigerer og stresser, inden man er klar til at tage af sted.
Hver side kunne males som et tydeligt maleri. Ikke nødvendigvis som ren idyl. Farer lurer, men for barnet er verden en tryg helhed i bomhuset tæt ved fyret.
Marianne Larsen mestrer digtene og det smitter tydeligvis af i denne roman.
Marianne Larsen. Den forelskede unge. Borgens Forlag. 192 sider. 249,95 kr.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278