Nathan Englander viser med al ønskelig tydelighed, hvordan statsterror kan splintre solidariteten i et folk i den konstante frygt for sikkerheden blandt ens egne

af Lærke Øland Frederiksen
Handlingen i den nye bog 'Ministeriet for Specielle Anliggender' udspiller sig i en tid, hvor alle vil gøre alt for ikke at skille sig ud, og benægtelse af åbenlyse fakta er en folkesport. Vi er i 1970`ernes Argentina under general Videlas diktatur, hvor unge mennesker 'forsvinder' for den mindste oprørske tilbøjelighed.
Nathan Englanders roman 'Ministeriet for Specielle Anliggender' indledes med en lidt for lang gennemgang af vores håbløse, men sympatiske, hovedpersons lyssky arbejde. Kaddish Poznan arbejder med at bortmejsle familienavne fra gravstene på en kirkegård, der tilhører den hedengangne menighed for jødiske ludere og alfonser.
De, der har råd, betaler Kaddish for at fjerne beviset på, at deres familie nogensinde har haft noget med menigheden at gøre.
I Videlas Argentina er det farligt at være jøde. Det er endnu farligere at være en jødisk 'hijo del puta' (søn af en luder).
Dette understreges af den jødiske families alt for detaljeret beskrevne forsøg på at skjule deres ophav ved at operere deres næser mindre.
Derudover trækkes vi igennem et forkvaklet far-søn- forhold, inden bogen for alvor tager fart med kidnapningen af Kaddishs vestreorienterede hippie-søn Pato.
Som 30.000 andre uskyldige unge under det syv år lange diktatur hentes Pato af det hemmelige politi og forsvinder herefter fra jordens overflade, fra omverdenens bevidsthed, fra historien.
Som 30.000 andre forældre kaster Kaddish og hans kone Lilian sig ud i en umulig kamp for at få dokumenteret, at Pato har eksisteret og er forsvundet- det eneste håb for nogensinde at få ham udleveret.
Kaddish opgiver håbet først. Uvisheden og situationens håbløshed driver ham ud i vanvid og desperation.
Imens kæmper Lilian videre og møder dag efter dag op på Ministeriet for Specielle Anliggender. Hun er så vedholdende, at jeg - der skriver denne anmeldelse fra Buenos Aires - havde regnet med at møde hende blandt de tusinder af mødre, der den dag i dag mødes hver torsdag på Maj-pladsen med billeder af deres forsvundne sønner og døtre.
Romanen har et imponerende persongalleri. Udover de gennemførte hovedpersoner, møder vi forsikringsmanden, der tjener penge på befolkningens frygt - og naboen, der til sidst helt ignorere familien for at undgå at blive involveret.
Vi møder en general og hans forkælede kone, der mener, at de unge ikke er blevet kidnappet men er stukket af til Brasiliens strande, samt navigatøren, der smider de bevidstløse, men stadig levende, 'forsvundne' kroppe i havet fra en helikopter.
Det korrupte og fascistiske politi er beskrevet så levende, at jeg ved en simpel paskontrol i en bus i Argentina vågnede med den klare overbevisning, at de tilforladelige vagter, der bare vil se mit pas, havde tænkt sig at bortføre mig.
Nathan Englander viser med al ønskelig tydelighed, hvordan statsterror kan splintre solidariteten i et folk i den konstante frygt for sikkerheden blandt ens egne.

Ministeriet for Specielle Anliggender.
Nathan Englander. Borgen.