22 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Blæksprutten 2007 - lidt stive smil

Blæksprutten 2007 - lidt stive smil

Lørdag, 22. december, 2007, 00:00:00

Gyldendal har her til jul udsendt den 119. årgang af ”Blæksprutten” – Nu med TERROR, som forsiden lover

af Mauri Johansson
Ret meget præger det nu ikke udgaven, der er en kombination af tekst og tegninger. Det er svært at fornemme hvad læserne forventer sig i det 119. forsøg. Mange læser vel af gammel vane. Men de helt store skraldgrin giver hæftet nu ikke anledning til. Især tekstafsnittene er stedvis endda meget flade eller forudsætter en sans for humor der måske kun ejes af de få? Billedsiden står stærkere, indimellem også med politiske klare budskaber. Roald Als går man ikke forkert af. Hans streg er stærk og nagler ofrene, mest statsministeren, godt til væggen. Julius har også en spids pen, med billeder der både kalder på smil og samtidig får det politiske frem.
Alt i alt: Hvis man har tid der skal slås ihjel i julen – så hvorfor ikke med Blæksprutten? Men der er langt mellem snapsene.

Ole Knudsen & Sven Reiner Johansen: Blæksprutten, årgang 2007. Gyldendal. Kr. 69.95, 50 s.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. dec. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur