22 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

The Dareeling Limited

The Dareeling Limited

Lørdag, 22. december, 2007, 00:00:00

Tre amerikanske brødre, der ikke har talt sammen i et år, er på en togrejse gennem Indien. Togrejsen har til formål at de skal finde hinanden og deres mor, der har taget tilflugt i et kloster

af Mikael Strandbech
De har hver især sin bagage at slæbe på. En har været ude for en nærdødsoplevelse, en er påflugt fra sin kommende faderrolle, en har kæreste sorger. Udgangspunktet for en historie virker i orden.
Og i filmens start er der vise også absurde og barokke elementer der fanger smilebåndet og eftertanken, men efter et kort tid begynder trægheden at sætte ind. Figurerne forbliver uinteressante i deres helt bevidst ikke-realistiske, tegneserieagtige tilgang.
Og det bliver det ikke bare kedeligt , men også ulideligt kedeligt, at se på de tre ”Weltzsmerts” ramte rige brødre, mens de manøvre rundt i deres designer tøj og med de til filmen skabte, 11 Louis Vetton kufferter, på rejsen gennem Indien. Til tonerne af østrigsk slager musik.
”The Darleeling Limited” er en komedie der vil være noget andet og mere end en komedien. Men det lykkes slet ikke. Problemet er at den postulerer en længsel efter åndelighed og tillid. Lidt som hvis titelfiguren i den platte komedie 'Borat' fik en hovedrolle i filmen 'Babel'. Skræmmende tanke ikke sandt. Det klinger hult og vi når aldrig videre end til på postmodernistisk vis, at få demonstreret livets meningsløshed – og midlet mod meningsløsheden er at tage piller og medicin i kolossale mængder(ha,ha,ha), at købe endnu mere mærkevaretøj og ting – som flashes ustandseligt og andagtsfuldt( schy…), plukke fra forskellige religioner helt ukritisk og ureflekteret(ha,ha,ha), at være ekstremt selvfokuseret.(Schy..) Samtidigt som der fyres en endeløs række af jokes af på niveau med : ”Mine sko kunne købe hele hans hus”, da en indiske skopudser stjæler den ene brors designer sko.
” Jo, men han fik jo kun den ene”. Ha, ha, ha. Spild ikke tid på denne film. Den er hverken sjov eller åndfuld, bare glat og kedelig.

The Darjeeling Limited Instruktør: Wes Anderson Medvirkende: Owen Wilson. Adrien Brody. Jason Schwartzman. Premiere 25/12

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. dec. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur