På mandag er det 50 år siden den spanske forfatter Arturo Barea døde. Men det er også i år 110 siden denne legendariske forfatter blev født. Han fortjener hæder

af Bjarne Nielsen
Skuddene i horisonten lød som de plejede. Varmen i Madrid var som vanlig ulidelig denne sommer, år 1938. Rationeringerne, de sørgende og sultne var som vanlig et naturligt element i gadebilledet. Byen lignede sig selv. Næsten. En ting var anderledes. 'Stemmen fra Madrid' i radioen lød anderledes.
Under belejringen af Madrid, midt under den spanske borgerkrig 1936-1939, havde han sendt for radioen til hele Spanien og Latinamerika, hvor han blev kendt som 'Stemmen fra Madrid' og hvor han hver aften fortalte om dagliglivet i Madrid.
Men Arturo Barea var grundet helbredet blevet nødt til at flygte til Frankrig som tusindvis af andre.

Fattig
Barea blev født i fattige kår i den sydvestlige provins Badajoz i 1897 og voksede op i den fattige bydel Lavapiés i Madrid hos sin moder, der var vaskekone. I modsætning til de andre børn i arbejderslummen, fik Arturo mulighed for at komme i en ordentlig skole, grundet en velstående onkel - og lærte her flere samfundslag at kende.
Fra han forlod skolen som 13-årig for at blive kontordreng og til borgerkrigens udbrud, levede han af diverse småjob, kun afbrudt af militærtjenesten, som foregik i Ceuta og Spansk Marokko. Til slut som aktiv sergent i den anden marokkanske krig. Her møder han en endnu ukendt Franco. Han oplevede, hvorledes bønder og arbejdere blev udstationeret og myrdet i en imperialistisk krig, mens overklassens yngel købte sig fri. Han blev medlem af den socialistiske fagforbund UGT og begyndte at skrive digte.

Borgerkrigen
Senere hjalp han den Fælles Arbejder Union med at starte republikken i 1931. Under borgerkrigen fem år senere organiserede han en frivillig milits for kontorfunktionærer under UGT. Grundet sit kendskab til fransk og engelsk blev han ansat som censor ved republikkens pressekontor, hvor han lærte Hemingway og andre journalister at kende.
Under belejringen af Madrid sendte han for radioen til hele Spanien og Latinamerika, hvor han blev kendt som 'Stemmen fra Madrid' og hvor han hver aften fortalte om dagliglivet i byen.
Under dette arbejde mødte han den østrigske journalist Ilse Kulcsar, med hvem han blev gift med i 1938.
Efter problemer med helbredet emigrerede de til Frankrig i midten af 1938 for i 1939 at flytte til England. Her arbejdede Barea indtil sin død 24. december i 1957, ved BBC`s World Services spanske sektion, alt medens han skrev sine bøger og artikler. Under Francos diktatur havde han enorme lyttertal i Spanien og var en elsket radiodebattør, der havde sine meningers mod.

Bareas bøger
Smedjen, Den blodige vej og Oprøret er samlet en proletarisk dannelsesroman om den forældreløse Madrid-dreng - Arturo- der grundet en generøs smed kommer i gymnasiet. De handler også om hans barske år i fremmedlegionen i Marokko og om forsvaret af Madrid i 1938.
Bøgerne er simpekthen 40 års spansk historie, der påviser kapitalismens grusomhed, den spanske arbejderklasses forhold og revolutionens nødvendighed.
Alle hans bøger bærer præg af hans arbejderklassebaggrund. Sproget er enkelt, ukunstlet og sanseligt. Han havde ikke behov for ydre staffage, tingene talte deres eget klare sprog.
Han har desuden skrevet 'Lorca. Digteren og hans folk', 'Roden', der handler om livet i Franco-Spanien og 'Manegens midtpunkt', fjorten noveller fortalt til og nedskrevet af hustruen Ilse. De er en emigrants længsel og kærlighed til det fædreland, han vidste, han aldrig vil gense.

---

Arturo Barea har skrevet:
Smedjen, Den blodige vej og Opgøret. 1946-47
Lorca. Digteren og hans folk. 1947
Manegens midtpunkt. 1964
Roden. 1950
Unamuno. 1952
Bogen til Martin Andersen Nexø side 31-36