I oktober 2007 udkom endnu et bind i MEGA-serien. Det er et omfattende værk på hen ved 1750 sider med forarbejder til planlagte artikler og afhandlinger

af Gerd Callesen
Efter en pause på over to år er der i 2007 igen udkommet et bind i den omfattende videnskabelige udgave af alle Marx` og Engels` efterladte papirer (MEGA).
Bindet udkom midt i oktober 2007 efter at have været undervejs i adskillige år. Det drejer sig da også om et meget omfangsrigt værk på hen ved 1750 sider. Af disse hidrører 946 fra Marx og ca. 60 fra Engels, mens de øvrige sider er noter, forklaringer og registre.
Ingen af teksterne har været trykt tidligere. Det er der også en god grund til: det drejer sig om forarbejder til planlagte artikler og afhandlinger. Af disse kom nogle dog aldrig længere end til planlægningsstadiet.

Materialistiske analyser
Forarbejder til aldrig udkomne manuskripter? Er det ikke at gå lidt for vidt? Det kan vel ikke have relevans for nogen i dag, hvilke bøger Marx eller Engels læste, før de skrev nogle avisartikler og artikelserier til dagbladet New York Tribune? Ganske vist var artiklerne Marx` hovedindtægtskilde i disse år, men det var da kun avisartikler, som kunne glemmes dagen efter, at de var trykt?
Men Marx var alligevel mere end bare en almindelig journalist. Artiklerne er ikke simple dagsaktuelle udgydelser. De havde værdi som analyser af udviklinger i forskellige lande, af verdenshistoriske begivenheder, der var afgørende for samtidens udvikling. De var også forsøg på materialistiske analyser af disse begivenheder, og det hæver dem op over den aktuelle anledning.

Alt skal udgives
Der er yderligere grunde til, at dette materiale trykkes. Engels og Marx er politiske personligheder, de var kommunister i samtiden og arbejdede på at udvikle en ny videnskab for arbejderklassen.
De er den dag i dag omstridte personligheder, repræsentanter for politisk og videnskabeligt kontroversielle opfattelser. Derfor besluttedes det i sin tid, da man forberedte en ny udgivelse af MEGA i 1970`erne, at virkelig alt skulle frem i dagens lys, intet materiale og være det nok så ligegyldigt skulle foreholdes offentligheden.
Men ikke kun dette politiske argument taler til fordel for at udgive alt. Specielt materialet i den IV. afdeling af MEGA, forarbejderne til de senere udgivelser, giver mulighed for at følge med i, hvordan teorien udvikledes. Det er altså et vigtigt materiale for dem, der vil undersøge, hvordan 'det hele begyndte'.

Årene 1853-1856
Ved det nu foreliggende bind er det vigtigt for forståelsen, at alle tekster fra årene 1853 - 1855 nu foreligger: Man kan altså læse det færdige resultat i I. afdeling, se forarbejderne i IV. afdeling og endelig brevvekslingen mellem især Marx og Engels om de problemer, der opstod undervejs i udarbejdelsen af artiklerne.
Det bliver en afgørende fordel, efterhånden som bindene i de tre afdelinger udkommer, at man samtidig kan tjekke og undersøge sammenhængene i alle afdelinger. Som sagt er det allerede tilfældet i dette bind; i I. afdeling drejer det sig om bindene 12, 13 og 14, i III. afdeling om bind syv.
Selv om arbejdet skrider langsomt frem, så begynder der efterhånden at tegne sig et billede, som lader problemerne fremstå i et meget klarere skær. Vi kan allerede nu vurdere, at fremlæggelsen af hele materialet giver et meget bedre indblik i teoriens udvikling, arbejderbevægelsen fremmarch i 1800-tallet og ligeledes Marx` og Engels` placering i 1800-tallets historie. Hvad det betyder for deres rolle i dag, kan nu diskuteres på et meget bedre og bredere grundlag.
Selv om MEGA ikke direkte er beregnet på 'menigmand', så giver den bedre mulighed for at tjekke de allerede foreliggende tekster med de nye og grundigere bearbejdede i MEGA.

Den videnskabelige baggrund
De nye udgivelser af de allerede foreliggende tekster har medført mange præciseringer.
Enkelte tekster, som man troede var af enten Engels eller Marx har vist sig at være fra tredje personer. Nogle af teksterne fra New York Tribune har efter fornyede undersøgelser vist sig at være skrevet af Engels og ikke af Marx. At mange af artiklerne i avisen var forfattet af Engels, har man vidst siden slutningen af 1890`erne, men der er kommet nye præciseringer til. Desuden er der opdaget nye tekster: i forbindelse med materialet fra det foreliggende bind således en niende artikel om 'Revolutionary Spain' plus to udkast til samme serie.
Bind IV/12 indeholder forarbejder eller studier til artikler og artikelserier til New York Tribune. Marx (og uofficielt Engels) arbejdede som korrespondenter for avisen fra 1851 til 1862. Som nævnt udgjorde det arbejde den vigtigste kilde til Marx` indtægter i perioden (Engels arbejdede 'sort' til fordel for Marx).
Marx hadede det pres, han var udsat for, han anså ikke avisskriverier for særligt vigtige, arbejdet hindrede ham i at fortsætte sine videnskabelige studier, men han var tvunget til det af økonomiske årsager. Set med nutidens øjne har det vist sig, at Marx faktisk bedrev videnskabelige undersøgelser i forbindelse med det journalistiske arbejde. I dette bind (og andre i IV afdeling) kan vi se hvordan. Indholdet i mange artikler dannede siden hen grundlaget for afsnit i Kapitalen, andre artikler blev vigtige eksempler på anvendelsen af den materialistiske historieopfattelse. Udviklingen i de aktuelle begivenheder, han beskrev, tvang ham til at bevare et åbent sind, forholde sig dialektisk og dermed udvikle metoden.

Det journalistiske arbejde
Årene 1853 til 1855 udgjorde højdepunktet i Marx` og Engels` journalistiske virksomhed med i alt over 200 politiske artikler i de tre år - mange blev genoptrykt i avisens ugeblad og lokaludgaver.
Det var også en periode med voksende uro. Ruslands fremtrængen mod Tyrkiet og Dardanellerne for at få fri adgang til Middelhavet gjorde sig gældende. England og Frankrig modsatte sig denne politik, og det endte med Krimkrigen fra 1853-1856.
Engels analyserede især de militære aspekter af krigen, og i dette bind findes forskellige notater fra Engels` hånd, blandt andet om den berømt/berygtede 'Charge of the Light Brigade', hvor en engelsk rytterbrigade forsøgte at erobre nogle kanoner fra en russisk artilleristilling. Det var et håbløst angreb, men i samtiden blev det udgangspunkt for en nationalistisk heroisering.

Manuskripternes tilstand
Store dele af indholdet i MEGA består af hidtil ikke udgivne tekster. Det er som nævnt i meget høj grad forstudier til de allerede kendte skriftlige efterladenskaber.
Det kræver stor opmærksomhed at placere manuskripternes indhold og betydning korrekt i forhold til det endelige værk. Af denne årsag er der udviklet et slags skema, hvor bestemte spørgsmål besvares. Det bliver således præcist beskrevet, hvad det er for nogle bøger, Marx har gennemgået for at foretage sine afskrifter. Det beskrives hvordan forfatternes stilling var i samtiden, og hvad afskrifterne indeholder. Ved manuskripterne kunne der være tale om sammenfatninger eller direkte afskrifter; ligeledes oplyses om, i hvilke artikler materialet benyttes. I nogle tilfælde, hvor Marx` sprogkundskaber ikke slog til - han lærte sig først spansk i denne periode - gives et bud på, hvad Marx formentlig har misforstået.
Der er i det hele taget et omfattende videnskabeligt baggrundsmateriale, der leveres i hvert bind. Her er der for eksempel grund til at gøre opmærksom på det omfattende personregister på 115 sider med biografiske oplysninger om omtrent 2800 personer - i lighed med de andre bind af MEGA er informationerne dog ofte meget sparsomme.
Det fremgår ikke af de forskellige informationer, hvor meget arbejde det har kostet at finde frem til de rigtige løsninger. Det kan man måske få et lille indtryk af, når man ser, at der henvises til litteratur, som er udkommet så sent som i 2007. Litteratur- og kilderegistrene optager da også over 90 sider og emneregistret 35 sider.

New York Tribune
Engels` notater er meget beskedne i sammenligning med Marx`. Det viser, at deres arbejdsform var meget forskellig.
Engels` formuleringsevne var betydeligt større end Marx`. Denne havde behov for at sætte sig meget grundigt ind i et område, inden han kunne skrive om det. Til artikelserien 'Revolutionary Spain', som i bind I/13 af MEGA fylder ca. 50 sider, havde han foretaget afskrifter og udarbejdet notater på ca. 500 sider i dette bind. Uddragene hidrører fra spanske, engelske, franske og tyske kilder og analyser. En anden artikelserie 'Lord Palmerston', om den fremtrædende britiske minister, havde også et omfattende studie af kilder og analyser som forudsætning (det skal lige bemærkes, at alle artikler til New York Tribune i MEGA er udgivet på originalsproget, nemlig engelsk).
Det betyder, at det ikke kun er dagsaktuelle artikler, der er kommet ud af dette arbejde. Artiklernes værdi i dag ligger selvfølgelig ikke så meget i de enkelte informationer, som naturligvis er indeholdt i dem, men i samordningen af de enkelte informationer til en helhed ud fra en samlet opfattelse af virkeligheden. Det er metoden, vi får præsenteret i selve artiklerne og i forarbejderne til dem.
Det er i øvrigt påfaldende, at Marx ikke har taget noter fra aktuel økonomisk litteratur. Sandsynligvis har han ikke kunnet, fordi en sådan litteratur først var i sin vorden. Der fandtes ganske vist afhandlinger om økonomisk teori, men ikke egentlige analyser af de økonomiske udviklinger. Den materialistiske historieopfattelse var jo netop udviklet af Engels og Marx i fællesskab - eller snarere den var ved at blive udviklet i disse år.
Med denne udgivelse forelægges endnu en ret omfattende brik til forståelse af især Marx` arbejdsform, over 1000 sider fra `mestrenes egne hænder`. Uden udgivernes arbejdsindsats ville det dog være næsten umuligt at bruge dette materiale. Det retfærdiggør den store indsats med at udgive disse manuskripter.

Karl Marx/Friedrich Engels Gesamtausgabe. Exzerpte und Notizen. September 1853 bis Januar 1855, Abt. IV Band 12.
Redigeret af Manfred Neuhaus og Claudia Reichel m.fl., Akademie Verlag,
Berlin 2007. XVII, 1745 sider. 188 euro.
ISBN 978 3-05-003488-1

Danmark og Slesvig-Holsten

Slesvig-Holsten fik nemlig ved løsrivelsen fra det danske styre den mest demokratiske forfatning i det daværende forbund af tyske stater.
Et af de vigtige spørgsmål i datidens Europa var det slesvig-holstenske spørgsmål.
I revolutionen 1848/1849 havde Marx` avis
Neue Rheinische Zeitung bakket op bag revolutionen i Slesvig-Holsten. Slesvig-Holsten fik nemlig ved løsrivelsen fra det danske styre den mest demokratiske forfatning i det daværende forbund af tyske stater.
Avisen støttede ikke ønsket om at skabe endnu en tysk småstat. De så et heldigt udfald af en revolution i området som en sejr for hele den revolutionære bølge. Det var de omkringliggende reaktionære stormagter (Rusland, Preussen, England) også klar over, og de støttede regeringen i København.
Neue Rheinische Zeitung, altså Marx og Engels, bakkede også op om de revolutionære bevægelser i andre områder, for eksempel i Bøhmen, i Italien og det preussiske Polen. Her var disse bevægelser imidlertid rettet mod at fjerne deres nationale modstandere.
Neue Rheinische Zeitung var altså ikke forsvarer af 'tyske interesser', men af en revolutionær bevægelse, som kunne fremme demokratiet. Som Engels hævdede i 1848, var også folkestemningen i Tyskland mod undertrykkelsen af revolutionen i de andre egne. Revolutionen i Slesvig-Holsten var derimod yderst populær, fordi der her var noget at opnå i form af demokratiske rettigheder.
Den revolutionære bevægelse blev som bekendt slået ned. Det slesvig-holstenske problem bestod dog fortsat og fik så først en midlertidig løsning i 1864. Men her i 1850`erne var det af betydning, og Marx tog omfangsrige noter. (Side 47 til 59 med udgivernes noter side 1110-1114).