12 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kvækere mod terrorisme

Kvækere mod terrorisme

Onsdag, 09. januar, 2008, 00:00:00

Kvækernes Råd for Europæiske Anliggende har udsendt en mindre bog, hvori de gør sig overvejelser over, hvorledes terrorisme bedst kan bekæmpes

Kvækerne er en religiøs bevægelse, der er kendt for dens pacifistiske synspunkter og dens arbejde for fred.
Kvækernes Råd for Europæiske Anliggende har udsendt en mindre bog, hvori de gør sig overvejelser over, hvorledes terrorisme bedst kan bekæmpes.
Bogen indeholder analyser, som ligger tæt på den politiske venstrefløjs. For eksempel gør de opmærksom på, at terrorismebegrebet også bør omfatte statsterrorisme, og på, at terrorisme ikke kan nedkæmpes militært. De gør opmærksom på, at den vestlige støtte til Israel i konflikten i Palæstina tjener til en radikalisering af mange muslimer.
De gør sig til talsmænd for dialog mellem forskellige trossamfund og politiske retninger, som kan tjene til at nedbryde den angst, der efter deres mening er forudsætningen for terrorismens opståen. Det vigtigste er, at mennesker mødes med gensidig respekt.
I deres forslag til en bedring af situationen gør de sig naive forhåbninger til, at EU kan spille en væsentlig rolle for forsoning, idet de tilsyneladende ikke gør sig klart, at EU forsøger at spille rollen som en ny supermagt, der bidrager til at øge den internationale spænding. Kvækernes forslag til administrative ændringer i EU`s terrorpolitik viser, at de nærer alt for store forhåbninger til denne stormagt. Og det er faktisk en skam ovenpå de mange rigtige overvejelser med meget bredere vingefang.

'Hvad gør vi ved terrorisme?' - Quaker Council for European Affairs. Fredsforlaget. 2007. Teksten kan hentes på www.tilgivelse.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. jan. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:15

Kultur