Men her har vi alligevel et stærkt udspil fra bandet, der med dette album igen står til at slå alle tidligere salgsrekorder
af Kasper Larsen-Rothmeier
Bruce og alle de andre i E-Street band er tilbage for fuld udblæsning. De leverer varen på tolv fuldfede numre, hvor 'Radio nowhere', 'Last to die' og 'Gypsy biker' har fuldt hitpotentiale. Der er dømt rock og rul af bedste slags, hvor vi får både Bruce og Little Steve på råfede guitar riffs. Det er stort.
Der er mere kærlighed i teksterne end holdning. Bruce er ellers kendt for at have en holdning om samfundet og den verden, han lever i. Der er et par stille, men smukke kærlighedsballader på cd`en. Lyt til 'Long walk home', hvor vi virkelig hører hvad Clarence 'Bigman' Clemons formår på saxen - og 'I`ll work for your love'. Det er stærke tekster.
Det hele er mixet sammen med god afveksling mellem den sædvanlige E-Street-sound og med lidt mere fornyelse i rytmen. Der er dog enkelte steder, hvor lyden kan virke lidt 'mudret'. Men her har vi alligevel et stærkt udspil fra bandet, der med dette album igen står til at slå alle tidligere salgsrekorder.
Magic. Bruce Springsteen. Sony/BMG.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278